Indledning
I en travl hverdag, er det for nogle mennesker, en nødvendighed at have struktur og balance. Hvis denne balance ikke opretholdes, kan selv de mindste dråber få bægeret til at flyde over – selv de mindste vindpust kan blive til en byrde, en udfordring og få dagens medvind til at skifte til modvind.
Omdrejningspunktet for novellen ”Er verden lille” (Vandværket, 1993 af Maja Marie Aidt) er et eksempel på en sådan mental udfordring i form af et frisørbesøg, som hovedpersonen skal over.
Novellen omhandler en kvinde. Hun har to børn og en mand, Kim. Kvinden viser allerede fra starten af novellen en massiv selvkritisk tendens og hvordan accept fra andre såvel som hende selv er et behov.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hovedpersonen/Gulnare er en hjemmegående mor til 2 – to drenge. Hun er gift med Kim. Hun er tydeligt ramt af en form for depression, der eventuelt kunne være en fødselsdepression. ”(…)
Men Kim synes, hun er blevet stille efter den sidste fødsel. ”Du er blevet så stille, skat” siger han. Stille. Siger ikke så meget for tiden. Hvad skulle hun også sige.
Verden er lille, når man har små børn, sådan er det bare.” (Side 59, linje 2-7). Hun er storryger og oplever generelt stort besvær ved at klare selv de mindste ting.
”Nogle dage falder det hele fra hinanden. Legetøjet ligger spredt ud over lejligheden som et hav af farvestrålende pletter” (Side 58, linje 8-10) ”Nogle dage kan hun ikke.
Hun kan sidde sådan en hel dag og ryge cigaretter i et hjørne af sofaen og bare stirre på rodet.” (Side 58, linje 14-16).
Hun er meget opgivende og det grunder højst sandsynligt ud i hendes depression. ”Tingene går så let i fisk. Bliver ikke til noget.” (Side 55, linje 12).
Skriv et svar