Epistel 347

Indledning
Ludvig Holberg (LH) er fortsat en af de mest bemærkelsesværdige skikkelser i dansk litteraturhistorie den dag i dag.

Som forfatter har han med sine mange komedier og epistler haft en betydelig indflydelse på sin samtid, oplysningstiden.

Han havde også stærke holdninger, der fortsatte med at have betydning i Danmark, både i og efter hans levetid. Hans epistel "Forsvar for maskerader" fra 1750 kan eksempelvis have haft betydning for genindførelsen af maskeraderne.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
LH's belæg for sin påstand er:
1) Ved de såkaldte kortspil og store aftensmåltider ser man det samme princip med at nat bliver til dag som ved maskeraderne, men disse arrangementer bliver ikke mødt med samme strenghed.

LH påpeger, at man faktisk har mere fornøjelse ved maskeraderne og kan miste alle sine penge i spil. LH finder kortspil og druk mere skadeligt end maskeraderne.

2) LH mener, at elskovsintriger kan opstå når som helst i det frigjorte Norden og ikke kun ved maskeraderne.

3) LH henviser til den franske oplysningsforfatter, Jean Barbeyrac, som stiller spørgsmålstegn ved de gamle prædikanters moral. LH påstår således, at modstanderne er for hårde ved maskeraderne.

Men for at imødegå indvendinger forudser han, at brugen af maskeraderne ikke skal blive overdrevet og ekstrem, da de så kan blive skadelige, ligesom ethvert andet misbrug.

Han sammenligner det med et overdrevet forbrug af melgrød, der kan gøre én syg. Her anvender LH en særlig humoristisk stil, som er karakteristisk for mange af hans tekster.

LH anvender i mange af sine tekster de tre appelformer: "Etos", "Logos" og "Patos". I "Forsvar for maskerader" virker det som om, at LH benytter en strategi, hvor han placerer en logos-appel i begyndelsen og slutningen, og varierer midterdelen med etos- og patos-appeller.

I første del af epistlen diskuterer han, hvordan ordet "maskerade" har fået en negativ klang og sammenligner det med visse bandeord, der har samme virkning.

”Adskillige Eeder (…) agtes allerringest, og de ringeste derimod holdes af største Vigtighed”. LH bruger en rationel tilgang og appellerer til modtagerens fornuft og logik.

I slutningen af epistlen fremkommer endnu en logos-præget appel, hvor LH forsøger at tydeliggøre for læseren, hvor ulogisk det er, at maskerader betragtes som uanstændige i Norden i modsætning til, hvor uskyldige de betragtes som i Italien.

"Maskerader betragtes som en uskyldig lyst og tillades overalt i Italien (...) mens de derimod fordømmes i Norden."