Indholdsfortegnelse
Kap 7:
- Producentmarkdet:
- Købstyper:
- Modificeret Genkøb:
- Rutinekøb:
- Virksomheders Købsbeslutningsproces:
- Buy-Grid-Modellen:
I Det Følgende Ses Et Eksempel På, Hvordan Buy Grid-Modellen Bruges I Praksis.
1. Problemerkendelse
2. Overordnet Beskrivelse Af Krav Til Produktet
3. Fastlæggelse Af Mængde Og Præcise Produktspecifikationer
4. Søgning Efter Potentielle Leverandører
5. Indhentning Og Analyse Af Tilbud
6. Vurdering Af Tilbud Og Valg Af Leverandør
7. Valg Af Ordrerutine, Bekræftelse Af Ordre
8. Kontrol Af Leverandør Og Leverance – Feedback
- Valgkriterier På De Tre Markeder:
- Faktorer Der Påvirker Købsadfærden:
- Omverdensfaktorer
- Organisatoriske Faktorer I Virksomheden
- Gruppefaktorer I Virksomheden
Købscentret
- Influenter
- Beslutningstagere
- Købere
- Brugere
- Informationsvogtere
- Købscenter
- Individuelle Faktorer I Virksomheden

Kap 13:
- Delmarkeder På Producentmarkedet
- Segmenteringsvariable På Producentmarkedet:
- Build-Up Tankegangen – Kundernes Behov

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kap 7:
Producentmarkdet:

Det industrielle marked vedrører køb til brug i virksomhedens produktionsproces, fx Arla, som køber emballage, og revisionsfirmaet, som køber et regnskabsprogram.

Mellemhandlermarkedet omhandler køb af varer til videresalg i uforarbejdet stand - dvs en grossist eller detaillist, der indkøber et vareparti

der videresælges til næste led i distributionskæden. Der indgår derfor ikke slutbrugere/konsumentenheder på mellemhandlermarkedet.

Det offentlige marked omhandler offentlige virksomheders køb, fx indkøb af politibiler eller køb af interaktive tavler til en skole.

---

Det økonomiske aspekt ved et indkøb på producentmarkedet er meget andet end den pris, der skal betales for produktet.

For maskiner og andre driftsmidler vil forhold som energiforbrug, miljøvenlighed (CO2-udslip), reservedelspriser og omkostninger til efteruddannelse af medarbejdere også spille ind.

Code of conduct
Flere og flere virksomheder har valgt at tage aktiv stilling til, hvordan man som aktør i et samfund bør opføre sig i forhold til omgivelserne.

Man kalder dette regelsæt for code of conduct. Mange virksomheder inddrager code of conduct i deres beslutningsgrundlag for valg af leverandører.

Dette kan fx indebære, at virksomheder stiller krav om, at deres leverandørers miljøbelastning er mindst mulig, at ingen leverancer er produceret af børnearbejdere

og at dyrevelfærden er på et vist minimum. Det er betegnelsen for de principper, standarder eller regler, der styrer beslutninger, procedurer og systemer i en organisation med henblik på at tage et socialt ansvar over for virksomhedens omgivelser.

---

Omverdensfaktorer
At et lands økonomiske forhold kan spille ind på en virksomheds købsadfærd, fx hvilke produkter virksomheden skal købe og i hvilke mængder

er åbenlyst. Teknologien spiller løbende ind. Teknologien medfører udvikling af nye produkter, og det er specielt vigtigt, at virksomheden opretholder sin konkurrencemæssige fordel via anskaffelse af nye højteknologiske maskiner.

Organisatoriske faktorer i virksomheden
Uddelegering af myndighed og ansvar er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed.

Medarbejdere bør være loyale over for virksomhedens strategi og mål. De fleste afdelinger har budgetter, som man skal holde sig indenfor, og som derfor sætter begrænsninger og påvirker købsadfærden.

I en virksomhed er de enkelte enheder (datterselskaber, afdelinger, funktioner) en del af virksomhedens overordnede strategi og struktur og har derfor ikke uindskrænket handlefrihed.

Nogle aktiviteter styres centralt, andre besluttes lokalt. Mange virksomheder har såkaldte bagatelgrænser i form af beløbsgrænser inden for hvilke, de enkelte medarbejdere kan træffe beslutninger om køb uden at involvere en leder.