Den store bagedysts popularitet | Analyse

Indledning
Langt de fleste af os samler sig hver fredag eller lørdag aften foran fjernsynet for at se den nyeste udgave af vores yndlings reality-programmer.

Hvem ryger mon ud af X-factor, kan hun håndtere det store pres, eller lever han op til de enorme forventninger til hans præsentation?

Samtidig kan det være nervepirrende og dramatisk at høre om de nyeste forbrydelser i Station 2. Men indenfor de seneste år vælger jeg, og tusindevis mange andre danskere, gang på gang at skifte kriminalitet og drama ud, med kager og konditori i Den store bagedyst.

Men trods dette, måske relativt tamme og hyggelige familiekoncept, har programmet alligevel formået at opbygge en voksende loyal fanbase med tilbagekommende seere, som hver episode sidder klistret til deres fjernsyn for at følge dramaet.

Uddrag
Kagerne er jo næsten aldrig bare traditionelle og kedelige, men ofte med et sjovt-twist, som mokai-kagen, eller virkelige udfordrende og avancerede, såsom ved brugen af tempereret chokolade - som de fleste mennesker enten giver for meget, eller for lidt.

Og selvom castet i Den store bagedyst er fyldt med amatører, er de alligevel meget nøje udvalgt. Deltagerne er fra forskellige dele af samfundet, forskellige typer, forskellige køn, men fælles er deres karisma og passion.

Netop denne store diversitet i castet gør nok også seerne i stand til at kunne identificere sig med deltagerne og eventuelt danne sig en favorit, således seerne på en måde bliver grebet, og dermed føler sig nødsaget til følge udviklingen af deres yndlingsdeltager.

Eksempelvis heppede jeg meget på den tidligere deltager, Rosa, og følte at jeg måtte følge hendes udvikling hver episode.

Ligeledes er størstedelen af seerne nok også selv amatør bagere, ligesom mig selv, men det giver mig også en følelse af, at deltagernes niveau derfor ikke bliver noget fjernt som os normale danskere aldrig kan opnå selv. Altså hvis de amatører kan, hvorfor kan jeg så ikke?

Omvendt, er dog en kontrast i forhold til dommerne, som ofte er berømte professionelle hvis opgave er at bedømme deltagernes kager og ligeledes tiltrække flere seere til programmet.

Tidligere dommer Mette Blomsterberg, er netop et eksempel på en personlighed som har haft en stor indflydelse på programmets popularitet, nogle af samme tanker har Judith Kyst gjort sig i artiklen fra Berlingske, hvor hun gør sig til talsmand for det synspunkt, at disse berømtheder har en særdeles indflydelse på kendskabet til programmet:

”Man taler decideret om en Mette Blomsterberg-effekt,« fortæller Judith Kyst, der også husker, hvordan salget af vaniljestænger steg, da de første programmer med Mette Blomsterberg blev sendt.”

Samtidig synes jeg det er bemærkelsesværdigt hvordan de mangfoldige amatører, i form af deltagerne, alligevel kan imponere og overraske de professionelle dommere når det kommer til kagernes smag, udsende og sammensætning.

Ligeledes har Søren Olsen, redaktør på Den store bagedyst, også sagt dette om deltagernes alsidighed i artiklen fra DR;

”Det er en gave at få lov til at have et arbejde, der går ud på at få et kig ind i hundredvis af danskeres historie og så vælge, hvilke ti perler der skal fortælles videre til seerne.”

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu