• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1557

Indledning
“Den stærkeste” blev udgivet i 1888 af den svenske dramatiker August Strindberg under det moderne gennebrud, som fandt sted i litteraturen i tidsperioden 1870 - 1890.

Det moderne gennembrud var en helt ny opfattelse af den nu så idylliske verden som ellers var meget afklaret i litteraturen under romantikken, det moderne gennembrud satte problemer under debat og især kønsroller, tro og demokrati blev diskuteret.

Det moderne gennembruds kursskifte i synet på litteraturen ændrede derfor folkets virkelighedsopfattelse fra noget godt til noget mere undrende og det ses tydeligt i dramaet “Den stærkeste”.

Verden var stærkt præget af normer i slutningen af nittenhundredetallet, der var en tydelig forskel på mand og kvinde, idet at kvinden blev i hjemmet og var underlagt af manden.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dog så er der meget det tyder på at fru X og hendes mand ikke er helt idylliske, sætningen illustrerer meget at der er tegn på utroskab i deres forhold, og hun hævder også at frk.

Y måske også har været en del af en affære. Her der virker det som om at der er nogen tillidsproblemer, først og fremmest med hendes mand men også med frk. Y.

Men når dramaet begynder at omhandle for meget om fru X’s problemer er hun meget hurtig til at dirigere problemerne tilbage til frk. Y “Hvorfor kommer du ikke hjem til os i aften og viser du ikke bærer nag til os” (l. 85 - 86 s. 3)

og det gør hun jo for at fremstå bedre, og ikke virke svagere end der hvor frk. Y er lige nu. Men da fru X aldrig lader frk. Y svare bliver det meget selvfremstillede svar fra fru X’s side “Hvorfor hævede du egentlig den forlovelse?

(Frk. Y gør mine til at ville sige noget.) Nej!! Du behøver ikke sige noget – nu forstår jeg alt, det var derfor og derfor og derfor” (l. 117-120 s. 4) hun lader altså ikke frk.

Y svare, men bruger mere hendes spørgsmål som bebrejdelser i form af at hun selv svarer på dem, og får frk. Y til at fremstå på den måde fru X selv ville have det og får frembragt de følelser hun selv ville have på bordet.

“(Frk. Y gør en foragtelig grimasse.)” (l. 29 s. 2) Frk. Y’s brug af verbal kommunikation er altså ikke eksisterende, hun komunikerer altså udelukkende nonverbalt.

Det virker på fru X at hun er jaloux, og ser frk. Y som en konkurrent. “Ved du hvad, Amalie. Nu tror jeg du havde gjort bedre i at beholde ham.

Kan du huske, jeg var den første, som sagde til dig: Tilgiv ham. Husker du det? – Du kunne have været gift nu og haft et hjem.”

(l. 23-25 s. 2). frk. Y kunne altså have været gift, og så ville fru X ikke være hævet over hende, hun kunne have fulgt datidens normer. Og fru x giver også udtryk for at hun er bedre.

“tant mieux.” (l. 147 s.3) her bruger hun en fransk bemærkning, som godt kan symbolere noget iddylsk. I det at fru x får snakket godt igennem begynder tingene at gå op i en højere enhed, det går op for hende at frk.

Y har en affære med fru X’s mand. “Er det ikke nogle små fødder Bob har? Du skulle se hvor elegant han bevæger sig. Du har aldrig set ham i tøfler, du.