Indholdsfortegnelse
Redegør for begrebet konkurrenceevne 4
Redegøre for arbejdsmarkedet og for det indre marked i EU 5
Det indre marked i EU 6
Analyser udviklingen i omfanget af EU-indvandring til Danmark 7
Analyser hvorledes indvandringen påvirker det danske lønniveau 11
Lønindkomsten i befolkningen 11
Råderummet 14
Regressionsanalyse 15
Diskuter den udenlandske arbejdskrafts betydning for dansk økonomi. 15
Kildeliste: 16

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Et lands betydning, og plads på det globale marked er afhængig af landets konkurrenceevne, men også landets størrelse har en markant betydning.

Ved et lands konkurrenceevne forstås evnen til at konkurrere med andre på verdensmarkedet. Hvis vi f.eks. kigger på Danmark, som ikke er et ret stort land, har vi dog stadig en dominerende position på markeder, så som insulin, vindmøller og svinekød.

Når man kigger på konkurrenceevne, er der mange faktorer der spiller ind, bla. pris, kvalitet, udvikling, forskning mm.

Priskonkurrenceevnen beskriver grundlæggende, hvad et lands varer koster på verdensmarkedet, i forhold til andre landes varer af samme slags.

Det angiver en virksomheds evne til at konkurrere på de udenlandske markeder, alene ud fra prisen. Faktorerne som lønniveau, valuta og produktivitet spiller en rolle på priskonkurrenceevnen.

Man undersøger derfor med 3 punkter i forhold til økonomiske størrelser som indeholder punkterne:
- Lønninger
- Produktivitet
- Valutakurser

I længere tid har begrebet priskonkurrenceevne været det førende begreb, indenfor et lands samlede konkurrenceevne.

Men med årene har folk fået flere penge mellem hænderne, og lønniveauet er steget markant, sammenlignet med andre lande.

Senere hen har begrebet strukturel konkurrenceevne fået en markant betydning, Den strukturelle konkurrenceevne omhandler, virksomhedens evne til hvor god deres konkurrenceevne er. Der opstår særlige betingelser i det pågældende land.

Ting som uddannelsesniveau, forskellige finansieringsmuligheder for en lang række virksomheder. Når først disse betingelser ses som værende komplet, kan de nu deltage i en intern konkurrence om:
- Kvalitet og design
- Salgsindsats
- Produktudvikling
- Leveringsforhold
- Veluddannet arbejdskraft
- Mulig andel i nye forskningsresultater

---

Arbejdsmarkedet bliver set på ligesom alle andre markeder. Vi tager nemlig udgangspunkt i udbud og efterspørgsel, og ud fra dette sker en “prisdannelse”.

Til forskel fra aktiemarked og eksportmarked handler arbejdsmarked om handel af menneskelig arbejdskraft.

Det interessante ved det danske arbejdsmarked omhandler begrebet “Flexicurity”. Arbejdsmarkedspolitikken har været skiftende, fra passiv til aktiv i løbet 1990’erne.

I Danmark er det utrolig nemt at fyre og ansætte folk, i hvert fald hvis vi sammenligner med resten af verden.

Grundet den danske flexicurity model, kan danske virksomheder ansætte medarbejdere rigtig nemt. De kan ligeledes fyre folk igen, uden det store varsel. Dette giver rigtig god mobilitet på det danske arbejdsmarked.

Op mod 30% af de danske arbejdspladser, har udskiftning af medarbejdere om året. Det vil sige ⅓ del af alle jobs, bliver beskæftiges på ny om året.

Det giver rigtig god mening, og i den grad også mulighed for folk der ikke er på arbejdsmarked. Det hænder at man bliver fyret, og ender på dagpenge.

Den danske model gør det dog muligt rigtig hurtigt at komme ind på arbejdsmarkedet igen, grundet den store mobilitet.

I Danmark har vi også en af de laveste arbejdsløsheder blandt unge. Dette skyldes også den nemme ansætter / fyrre princip. Da man som regel ikke har lige så stor tiltro til de unge, arbejder og deres kvalifikationer.