Indledning
Efter 2. verdenskrig var Danmark præget af bolignød og økonomiske udfordringer.
Men i slutningen af 1950'erne kom dansk økonomi på rette spor igen takket være en række faktorer, herunder resultatet af Marshall-hjælpen, betydelige teknologiske fremskridt inden for landbrug og industri samt kvinder, der trådte ind på arbejdsmarkedet.
Dette skubbede Danmark i retning af den vestlige højkonjunktur i 1960'erne.
Med den økonomiske opsving var tiden nu kommet til at tage fat på boligmanglen, der var opstået som følge af urbanisering, store børneårgange fra krigsårene og en afmatning i boligbyggeriet under 2. verdenskrig.
Indholdsfortegnelse
Indledning
1 - Redegørelse
1.1 - Form follows function
1.2 - Hvert barn sit frugttræ – hvert hus sin have
1.3 - Betonskoven skyder op
1.4 - Danskerne skal Bo Bedre
1.5 Delkonklusion
2 - Historisk analyse
2.1 - Danskerne flytter
2.2 – Byerne vokser
2.3 – Delkonklusion
3 – Vurdering af konsekvenserne
3.1 - Kunstnernes billede af det nye Danmark
3.2 - Uro i forstæderne er ikke tilladt
3.3 - Er der nogen derude?
3.4 - Forkærlighed for charme og det kendte
3.5 – Danskernes egen mening
3.5 – Delkonklussion
4 – Konklusion
Kildefortegnelse:
Primære kilder:
Sekundære kilder
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Form follows function
I perioden var boligbyggeriet tydeligt inspireret af modernismen, der trak tråde tilbage til 1920'ernes og 1930'ernes minimalistiske arkitektur.
Fokus blev lagt på funktionalisme, hvor formaliseringen blev nedprioriteret. Interessant nok var denne inspirationskilde primært hentet fra Europa og ikke USA frem til 1950'erne.
Her begyndte amerikaniseringen af det danske samfund dog at have en betydelig indflydelse på boligbyggeriet.
Efter 2. verdenskrig opnåede USA en delvis sejr, hvilket gav dem en rolle som et stort forbillede for Europa.
Den amerikanske økonomi og produktionskapacitet var mindre ødelagt end Europas, hvilket gav dem mulighed for at eksperimentere og udvikle arkitekturen yderligere.
I denne periode blev enfamiliehuse og typehuse populære i USA, og denne idé blev overført til Danmark som en del af den stærke amerikanisering og opfyldelsen af danskernes drøm om det amerikanske liv.
Hvert barn sit frugttræ – hvert hus sin have
Parcelhusene, som vi stadig kender i dag, oplevede særlig popularitet i 1960'erne, hvor den danske økonomi var kommet sig igen.
Takket være højkonjunktur og inflation blev det nu muligt for almindelige familier at tage lån til at købe et hus og stadig få deres økonomi til at gå op.
Skriv et svar