Indholdsfortegnelse
Cellens struktur og egenskab 2
- Generelt om prokaryote celler 2
- Generalt om Eukaryote celler 2
- Cellernes opbygning 3
Næringsstoffer 4
- Kulhydrater: 4
- Mono, di – og polysakkaridder. 5
- Polysakkarid: 5
Åndedrættet 7
- Blodets bestanddele: 8
Kondition 9
DNAs opbygning og replikation. 10
Menstruationscyklus 15
Naturlivet 16
Økologi 19
Arbejdsark Biologi til Tiden s. 83-99 22

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Generelt om prokaryote celler
Prokaryot celle er en oversættelse af ”før kerne”. Dette navn kommer af at denne type celler ikke har en cellekerne, hvilket er en kerne af DNA, der er omgivet af en cellememembran som består af lipid dobbeltlag.

Derfor vil DNA´et ligge rundt omkring i cellens cytosol, som ringformede kromosomer, og dels også som små ringformede DNA stykker, og dette kaldes også for plasmider.

Alle slags prokaryote celler er encellede og har ikke egentlige organeller. Enkelte bakterietyper har dog vakuoler.

Historie om prokaryote celler
Prokaryote celler var de første levende organismer på jorden og har fundet sted i omkring 3,5 milliarder af år.
Prokaryote celler kan inddeles i to domæner: Archaea og bakterier

Generalt om Eukaryote celler
Eukaryote celler indeholder en cellekerne som indeholder DNA: dvs en kerne hvor der også indeholder en membran. Eukaryote veller er i gennemsnittet 10 gange så store i forhold til prokaryote celler.

Historie om Eukaryote celler
Eukaryote celler menes først at være opstået for omkring 1,5-2 milliarder år siden.

Opbygning af Eukaryoter celler
Eukaryote celler har en lang række forskellige organeller: funktionele strukturer i cellen-> feks mitokondrier eller grønkorn. – og strukturer der hver især udfører hver sin funktion.

---

Mono, di – og polysakkaridder.
Fælles for kulhydrater er at de består af et eller flere antal kulstofringe, som ud over kul består af ilt og brintatomer (H).

Kulhydrater hvor der kun er en kult og brintatom, kalder man for monosakaridder, og de to vigtigste er glukose som man også kender fra druesukker eller blodsukker og fruktose.

Kulhydrater hvor der indeholder to kulstofringe kalder man for disakrrider. Kostmæssigt omhandler det sukrose (hvidt sukker) maltose og laktose (mælkesukker).

Polysakkrider er det samme som komplekse kulhydrater som er molekyler med mange kulstifringe.

Polysakkarid:
Stivelse: som består af flere hundrede kulstofringe. Stivelsen i vores mad bliver fordøjet igennem fordøjelsessystemet hvor det bliver spaltet ved hjælp af enzymer.

Derved bliver det spaltet til flere millioner af glukosemolekyler, som trænger gennem tarmvæggen og over i vores blodbane. Dette er derfor ens blodsukker stiger, og der er masser af brændstof som kan bruges til cellerne.

Derved kan man ikke spalte cellulosen, og derfor vil disse plantefibre (kostfibre) ruge hele vejen igennem fordøjeseskanalen.

Men kostfibre har en vigtig funktion for kroppen, da det giver en god mæthedsfornemmelse, og ved at stimulere rytmiske sammentrækninger i tarmen og kan derved forebygge tarmkræft.

Det er anbefalet at spise omkring 30 g fibre pr dag. FIBRE: grøntsager, frugt, groft brød er de bedste veje til kostfibrene.

---

Mennesket har 46 kromosomer, hvor der er 23 kromosompar fra moren og 23 kromosompar faren. (karyotypen for mennesket). De kromosomer som ikke tilhører kønskromsomerne kalder man for autosomer.

Kromosomer er i sig selv foldet kompakt og kan sammenlignes med en snoet stige, og man har i hver celle 23 kromosompar. Siderne på kromosomet består af et skiftevis indhold af sukkerstof og fosfat.

N-holdig base, er den base som sidder på sukkermolekylet og en base med tilhørende fosfat og sukkerstof er det man kalder nukleotid.

DNA er dobbeltstrenget og dette siger man fordi at baserne på de to modstående sukkermolekyler er bundet sammen og derfor udgører de også de trin som er på ”stien”.

De fire forskellige baser kalder man for
- G (guanin)
- C (cytosin)
- A (adenin)
- T (thymim)

Her er der undtagelser i og med at G kun bindes til C og T kun bindes til A.