Opgavebeskrivelse
1) Kildens funktion som historisk kilde:
Kilde 1: Ukendt forfatter, Athenernes statsforfatning ca. 330 f.Kr.
Kilde 2: Julius Beloch om det gamle Grækenland, 1893
Kilde 3: Aristofanes ”Hvepsene” (422 fvt.)
2) Opstilling af problemstillinger
3) Besvarelse af problemstillingerne
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den antikke verden var en periode i Europas historie, som indledtes i det ottende århundrede før Kristi fødsel i det gamle Grækenland. Man kan når man i dag kigger på det samfund vi lever efter drage paralleller til det gamle Grækenland ifølge den tyske oldtidshistoriker Julius Beloch: ”Det er grækerne vi må takke for de værdier, der for alvor gør livet meningsfuldt:[…].
Belochs syn på antikkens samfund er meget positivt, trods samfundets meget barbariske træk og brug af f.eks. slaver som arbejdskraft. Ydermere blev kvinderne i antikkens verden også behandlet dårligt, og de blev anset som objekter, hvis formål kun var at tilfredsstille sine mænds lyster og behov.
Måden hvorpå det græske samfund var opbygget på, var igennem brugen af et direkte forsamlingsdemokrati. Ordet demokratia kommer af græsk démos ”folk” og krátos ”styre”, som udgør den samlede betegnelse folkestyre.
I oldtidens Athen omfattede ”folket” alle mænd med en vis status og alder. Kvinder, fremmede og slaver var udelukket for deltagelse i demokratiet, hvorfor samfundet heller ikke må anses at være fantastisk.
Demokratiet bestod af forskellige institutioner, heraf folkeforsamlingen, de edsvorne lovgivere, folkedomstolen, embedsmænd, femhundredemandsrådet og areopagos-rådet.
Skriv et svar