Indholdsfortegnelse
1) Kildens funktion som historisk kilde:
Kilde 1:
Kilde 2:
Kilde 3:

2) Problemstilling 1 og 2:

3) Besvarelse af problemstilling 1 og 2.

Kilde 1: Ukendt forfatter, Athenernes statsforfatning ca. 330 fvt.
Kilde 2: Uddrag fra Julius Beloch om det gamle Grækenland (1893).
Kilde 3: Aristofanes ”Hvepsene” (422 fvt.)

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den antikke verden blev indledt i det 8. århundrede før Kristi fødsel i det gamle Grækenland. Denne periode blev anset for en periode med stor indflydelse på nutidens europæiske kultur:

”Det er grækerne, vi må takke for de værdier […]: Vores videnskab, vores kunst, idealerne om åndelig og politisk frihed.”

Man havde i det antikke, athenske samfund især i fokus at skabe et samfund, hvor man kunne leve sin tilværelse i frihed og hvor magten blev retfærdigt fordelt.

Dermed opstod styreformen ”Demokrati”, som er et græsk ord der betyder folkestyre og kommer af ”demos” som betyder folket og ”krates” som betyder styre.

Denne styreform skulle forstås som en måde hvorpå alle kunne deltage i samfundet og medvirke til hvordan det skulle fungere. Dog har definitionen af hvem alle er, udviklet sig meget gennem tidens løb.

I det gamle Grækenland indebar det at kunne have fulde politiske rettigheder, at man var hankøn og var fyldt 30 år. Derudover skulle man have athenske forældre. Det betød altså at kvinder, slaver og fremmede bosatte i Athen var udelukket fra de politiske forsamlinger.