Indledning
De arbejder for at opnå ligestilling mellem kønnene ved at kræve "Lige løn" og kvoter for kvinder. De bekæmper problemer som det pres, kvinder oplever for at fremstille sig selv som perfekte sexobjekter.
Desuden kæmper de imod den tendens, hvor kvinder ofte ender med at skulle ofre sig, når mænd forlader hus og børn eller prioriterer deres karriere over familien. I mere end 30 år har feminister kæmpet for disse rettigheder og fortsætter med at gøre det i dag.
Men når statistikkerne viser, at flere og flere enlige kvinder henvender sig til fertilitetsklinikker i sidste øjeblik, eller når antallet af voldsepisoder, hvor kvinder angriber mænd, stiger, skal feministerne så også tage ansvar for denne udvikling i samfundet?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Argumentationen i teksten er ikke særlig overbevisende på flere punkter. For eksempel skriver forfatteren efter et afsnit om mænds faldende uddannelsesniveau, at antallet af stærke, maskuline og slagkraftige mænd også falder.
Der er dog ingen forklaring på, hvorfor en mand med dårlig uddannelse skulle være mindre maskulin, slagkraftig eller stærk. Forfatteren giver heller ikke nogen baggrundsinformation om statistikkerne, der viser vold i hjemmet mod mænd og mænds faldende uddannelsesniveau.
Det er derfor svært at vide, om disse statistikker er korrekte eller blot er forfatterens egne antagelser. Dette gør det svært at stole på teksten og forfatterens troværdighed.
Dog bruger forfatteren en styrkemarkør ved at bruge ordet "synd" til at beskrive, hvordan feministerne mener, at enlige mødre og kvinder uden karriere har det. Selvom det er tvivlsomt, om feministerne rent faktisk har brugt dette argument, bruger forfatteren det for at understrege sin opfattelse af, at feminisme kan være overdrevet.
Dette styrker hendes argumenI teksten forekommer patos ikke særlig ofte, men Stampe Andersen formår at indgyde en følelse af tvungen sympati hos læseren med sin sætning: "Man skal være meget rød og bitter feminist, før denne udvikling ikke gør indtryk på én."
Dette bidrager til at skabe solidaritet blandt læserne, og selv den mindste tilbøjelighed til feminisme kan føre til en følelse af selviskhed. Men hvis man ser nærmere på alle argumenterne, tyder det på, at denne følelse er ubegrundet.tation en smule.
Patos bliver ikke brugt meget i teksten, men Stampe Andersen bruger det dog med sætningen: ”Man skal være meget rød og bitter feminist, før denne udvikling ikke gør indtryk på én.” Sætningen vækker nemlig en følelse af tvungen sympati i læseren.
Overordnet er da også solidaritetsargumenterne hendes mest slagkraftige argumenter og læseren med den mindste hang til feminisme føler sig nemt selvisk. Graver man dybere i alle argumenterne tyder det dog på at dette er ganske uden grund.
Skriv et svar