Analyse og fortolkning af Drivhuset

Indledning
Igennem livet går alle mennesker gennem en fase, hvor man udvikler sig fra at være et barn til at være voksen.

Novellen drivhuset skildrer to unge mennesker der udvikler sig fra at være et barn til at blive to unge voksne mennesker gennem en uskyldig leg. Drivhuset er en novelle skrevet af Anders Bodelsen i 1965.

Titlen Drivhuset ligger sig op til novellens handling. Novellen handler om en dreng som fra sit værelse kan se et drivhus, bagved en slags fælles have som han, og alle de andre børn fra villakvarteret altid legede i.

Det har altid været strengt forbudt at gå ind i drivhuset. To gange om året går solen ned lige bag drivhuset, hvilket giver det flotteste skær, og hovedpersonen fristes til at udforske det ukendte og spændende drivhus.

En dag da han leger gemmeleg med nabobørnene, bliver fristelserne for store, så hovedpersonen og Inger fra huset overfor hopper over muren til drivhuset, og udforsker stedet.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Fortællertypen er 1. Personfortæller, da der refereres til hovedpersonen selv som ”jeg”, og han fortæller hvad han tænker.

I novellen ser fortælleren tilbage på episoden i drivhuset, og størstedelen af novellen er derfor et flashback. Det ses for eksempel på side 2, linje 38, hvor der er bagudsyn ”Jeg var den sommer 12”.

I slutningen af novellen bliver der igen fortalt med medsyn ”Nu er gartnerierne flyttet længere ud fra byen og man ser mest drivhuse når man rejser med toget” (side 5, linje 116-117).

Handlingen er derfor ikke kronologisk opbygget. At forfatteren igen bruger nutid gør at der skabes en tydelig kontrast til det fortalte i flashbacket.

Hele side 1 er indledningen hvor vi bliver præsenteret for det vigtigste i novellen - nemlig drivhuset. Herefter kommer novellens midte, som varer helt fra side 2-4, hvor selve handlingen foregår.

Novellens slutning er det korte afsnit på side 5, hvor hovedpersonen forklarer om hvad der siden hen er blevet af drivhuset.

Novellen har en åben slutning ”Vi kan tit gemme os her, sagde Inger, og ofte tænker jeg på, at jeg kunne have taget hende på ordet.” (side 5, linje 118-119).

I afslutningen tænker fortælleren tilbage på drivhuset, hvilket kan tyde på at han tænker tilbage på begivenheden med længsel.