Indledning
I denne analyse vil vi analysere et uddrag fra Jeppe Aakjærs roman "Vredens Børn" fra 1914. Romanen blev skrevet i en tid, hvor de første fagforeninger opstod, dog kun i byerne og ikke på landet.
Romanen fokuserer på, hvordan folk på landet ikke var en del af modernitetens udvikling, hvilket er et centralt tema.
"Vredens Børn" skabte stor debat og blev betragtet som bevismateriale i sagen om storbøndernes dårlige behandling af tyendet.
Romanen førte også til dannelse af en landarbejderforening og en tyendekommission. Den politiske debat, som romanen udløste, førte til ændringer i tyendeloven, som regulerede rettigheder og pligter mellem bønder og deres ansatte.
Jeppe Aakjær, der selv voksede op på en fattig gård, måtte tidligt ud at tjene. Han er især kendt for sin lyrik, hvor hans socialistiske politiske ideologi kommer til udtryk i kampsange som "Muld og malm" og "Tyendesang".
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Gården, hvor Per arbejder, er en stor bondegård med mange ansatte under ledelse af forvalteren. Dette repræsenterer tydeligt overklassen på landet, mens de ansatte kommer fra underklassen og arbejder under elendige forhold.
Det var typisk, hvis man var ugift, at man arbejdede på sådan et sted. I romanen beskrives det, på side 1, linje 26-29, hvor trangt og ildelugtende soverummet er, samt den dårlige lugt fra kostalden.
Hele historien om løssluppenhed og hor viser også tegn på underklassen, hvor de styres af deres drift (s. 2, l. 8-10).
Mændene lader deres frustrationer komme til udtryk på denne måde, måske på grund af deres position i samfundet eller et ulykkeligt ægteskab.
Overskriften er en afgørende faktor, da det antages, at mændene gør nogle af tjenestepigerne gravide, og disse børn bliver født ud af vrede, hvilket er grunden til at romanen hedder "Vredens Børn".
Per er både bedrøvet og nysgerrig (s. 1, l. 1-3). En af årsagerne til hans bedrøvelse er, at forvalteren har haft seksuel omgang med hans eneste lykkeblomst (s. 3, l. 25).
Han har oplevet og set meget, men denne form for utroskab er det værste, han nogensinde har været vidne til (s. 1, l. 17). Dette viser, at Per har været igennem meget.
Det er muligvis også grunden til, at han griber ind, da han synes, at horiet bliver for meget (s. 2, l. 27-30).
Han har en stærk samvittighed, hvilket også er en af årsagerne til, at han beskytter pigerne (s. 2, l. 27-30).
Skriv et svar