Indholdsfortegnelse
3 Overordnede Bjergartsdannende Processer
- Sedimentære Bjergarts Dannelses Proces
- Magmatiske Bjergarts Dannelses Proces
- Metamoforse Bjergarts Dannelses Proces

Skrivekridt Og Bryozokalks Dannelse
Fiskeleret
Metoder
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den sedimentære bjergart dannes gennem aflejring af sedimenter såsom sand, ler osv., der arrangeres i lag over tid.

Jo flere lag der akkumuleres, desto mere kompakt bliver det, og til sidst omdannes det til en sten eller bjergart. Denne dannelse finder typisk sted ved søer, floder og i havet, som f.eks. Stevns Klint.

Sedimenterne, der findes der, stammer oprindeligt fra andre bjergarter, der er blevet nedbrudt af vejret, f.eks. sand fra et bjerg, der er blevet transporteret af regn eller vind.

Dette er også den proces, der kan observeres på Stevns Klint, og det bliver tydeligt illustreret af de lag, der kan ses på klinten.

Magmatiske bjergarts dannelses proces: Den magmatiske bjergart dannes ved størkning af magma eller lava fra sin flydende form. Magma findes i jordens skorpe eller i dens indre.

Dannelse af magma forekommer kun dybt nede i undergrunden, hvor temperaturen er meget høj, da sten smelter først ved omkring 700°C. Magmatiske bjergarter dannes typisk som et resultat af kontinentpladernes forskydning og sammenstød.

Man kan ofte aflæse på de magmatiske bjergarter, hvor lang tid deres mineraler har haft til at udvikle sig.

For eksempel er granit en grovkornet magmatisk bjergart med store tydeligt synlige krystaller, hvilket indikerer, at den har haft lang tid til at udvikle sig.

Metamoforse bjergarts dannelses proces: Metamorfe bjergarter dannes som et resultat af påvirkning fra tryk og temperatur, da de ofte findes dybt nede, typisk under bjergkæder.

For eksempel er gnejs ofte en meget gammel sten, dannet under disse bjergkæder for mange hundrede millioner år siden.

Metamorfe bjergarter er i virkeligheden bare sedimentære eller magmatiske bjergarter, der er blevet transformeret under påvirkning af tryk, specifik varme og gasser.

Fra bunden og op ser man følgende lag:
-Kystlinje
-Skrive kridt
-Flintelag
-Fiskeler
-Bryozokalk
-Jord/sand mm.

Skrivekridt og Bryozokalks dannelse:
Skrivekridt: Hvis du retter opmærksomheden mod tegningen ovenfor, vil du bemærke, at skrivekridtet findes næsten nederst (mellem kystlinjen og fiskeleret).

Skrivekridt er en særlig type sedimentær bjergart, der også er kendt som "Det bløde kridt".

Denne bjergart har den unikke egenskab, at den kan anvendes til skrivning, og den er blød at røre ved. Dette skyldes, at den primært består af små kalkskaller fra afdøde alger.