Indledning
At forstå essensen af en psykose har længe været en gåde for mange. I denne opgave vil vi udforske forskellige psykologiske og biologiske teorier for at kaste lys over nogle af de forskellige tilgange til, hvordan det psykotiske sygdomsforløb udvikler sig.
Desuden vil vi diskutere forskellige former for behandlingsmuligheder, der bygger på disse teorier. Vi vil også undersøge disse teoriers relevans og behandlingsmetoder i forhold til tidens gang, herunder deres integration i fortidens, nutidens og fremtidens samfund (i Danmark). Fokus vil især ligge på skizofreni og maniodepressiv psykose.
Indholdsfortegnelse
Indledning
1 Generelt om psykoser
1.1 Hvad er en psykose
1.2 Forskellige typer psykoser
1.2.1 Skizofrenierne
Paranoid skizofreni
Hebefren skizofreni/hebefreni
Kataton skizofreni
Simple skizofreni
Udifferentieret skizofreni
Post skizofren depression
Skizofren residual-tilstand
1.2.2 Psykotisk mani og depression/maniodepressivitet
1.2.3 Skizo-affektive psykoser
1.2.4 Akutte psykoser (reaktive psykoser)
1.2.5 Organiske psykoser
1.2.6 Stof- og abstinenspsykoser
1.3 Årsager til psykoser
1.4 Behandlinger af psykoser
2 Jakobs psykoseforløb
3 Konklusion
Litteraturliste
Litteraturliste
Bilag 1: Diagnose af skizofreni ifølge ICD 10
Bilag 2: Positive og negative symptomer
Bilag 3: Sårbarhedsmodel
Bilag 4: Hjernens kemiske stoffer
Bilag 5: Gamle & atypisk antipsykotika
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1.2.2 Psykotisk mani og depression/maniodepressivitet
Indenfor psykoser hører gruppen af mennesker med maniodepressiv lidelse til en af de største, sammen med skizofrenigruppen.
En psykose kan manifestere sig med både mani og depression, også kendt som bipolaritet. Dog er det mest almindeligt, at tilfælde kun involverer depression, også kendt som unipolaritet.
I den maniske fase udviser personen en markant opstemthed og energi, med en trang til konstant aktivitet.
Søvnbehovet mindskes ofte, og personen kan føle sig som omdrejningspunktet i verden, næsten som en form for storhedsvanvid.
Dette kan føre til forestillinger om berømmelse eller en mission om at redde verden. Visse symptomer kan ligne de associationsforstyrrelser, som ses hos personer med skizofreni.
I en depressiv fase er personen det stik modsatte af den maniske fase. Selvværdet kan falde drastisk, og personen tror måske, at alle ulykker skyldes ham selv, og at verden ville være bedre uden ham.
Tab af interesse og energi, øget træthed samt ændret appetit er typiske tegn på depression. En følelse af tomhed dominerer. I tilfælde af svær depression kan der opstå hallucinationer og vrangforestillinger.
1.2.3 Skizo-affektive psykoser
Når psykosen manifesterer sig med både skizofrene og affektive (mani/depression) symptomer, kategoriseres den som en skizo-affektiv psykose. Det er afgørende at sikre, at personen modtager behandling for begge disse lidelser.
Skriv et svar