Indledning
Gader fyldt med demonstranter, bygninger reduceret til aske, butikker ødelagt, 186 politifolk såret, 5 liv tabt, og økonomiske erstatninger i millionklassen.

Dette var den voldsomme virkelighed, der udfoldede sig i løbet af nogle få dage på forskellige steder i England i sommeren 2011. Spørgsmålet var: Hvad var årsagen bag disse uroligheder og den eskalerede vold?

Var det kriminelle elementer, der sammenkædede deres kræfter i en næsten kollektiv bølge af hærværk?

Eller repræsenterede det snarere en form for social undertrykkelse, især for dem i økonomisk trange kår – en form for klassekamp, hvis man vil? Disse spørgsmål udforskes nærmere i denne opgave.

Med udgangspunkt i Bourdieus teori om det sociale rum og de faktorer, der placerer individer indenfor det, samt med perspektiver fra to af Englands førende politikere, subjektive refleksioner fra en journalist og indsigter fra en engelsk rapport om begivenhederne, søges der en forklaring.

Resultatet af denne analyse udgør svaret. Herefter vil der blive trukket tråde til andre lignende episoder for at underbygge dette svar og skabe sammenhænge mellem forskellige situationer.

Indholdsfortegnelse
Titelblad
Abstract
Forord
Indledning
Er the Riots i sommeren 2011 et udtryk for klassekamp?
- Hvorledes kan pierre bourdieu´s teorier forklare sociale skel og forekomsten af et klassesamfund?
- Rummet af sociale positioner
- Individets handlemuligheder i feltet
- Sociale skel ved forskellig smag
- Habitus
- Kapital

Delkonklusion
Diskuter med udgangspunkt i en analyse af engelske artikler og/eller taler om the riots er et udtryk for klassekamp eller simpel kriminalitet. Analysen bør indeholde elementer af argumentationsanalyse og/eller stilistiske virkemidler
- Speech on the fight back after the riots – David Cameron
- Speech on the Riots - Ed Miliband
- Indifferent elites, poverty and police brutality – all reasons to Riot in the UK

Delkonklusion
- Diskussion med udgangspunkt i analyse
- Delkonklusion
- Vurder i hvilken udstrækning det engelske samfund er et klassesamfund

Konklusion
Perspektivering
Litteraturliste
Bilag
underskrift

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Denne artikel tilhører opinionsgenren "klummen". Artiklen er struktureret som en kort kronik og bærer præg af at være et debatindlæg. Der anvendes en række subjektive udtryk såsom "absurdity" og "painfully"28 for at beskrive regeringens reaktion på The Riots.

Disse ord afslører forfatterens personlige holdning til begivenhederne. Forfatterens subjektive synspunkt stemmer sandsynligvis overens med synspunktet i The Guardian, hvilket forklarer artiklens placering i netop dette medie fremfor f.eks. The Times.

The Guardian er kendt som oppositionens stemme i øjeblikket. Forfatterens position og dermed hensigten med artiklen afspejler tydelig utilfredshed med regeringens ageren under The Riots. Det er tydeligt, at både forfatteren og avisen hælder mod oppositionen, nemlig Labour-partiet.

Dette er ikke blot politisk propaganda, men snarere en dokumentation for en klasseopdeling understøttet af forskellige statistikker. Disse statistikker viser en sammenhæng mellem økonomisk status for forskellige samfundsgrupper og deres involvering i The Riots.

Younge mener, at The Riots i sig selv ikke er acceptable, men i stedet for at placere skylden på urolighedsmagerne, udtrykker han sin forargelse over regeringens udtalelser.

Han mener, at det at beskrive deltagerne som kriminelle er en forkert tilgang. Han argumenterer for, at urolighedsmagerne tilhører en underklasse, en gruppe direkte identificeret som den uuddannede underklasse.29

Sproget i "klummen" er letforståeligt, og komplekse ord undgås til fordel for korte og præcise sætninger. Forfatteren gør brug af metakommentarer som f.eks. "myself included"30 flere gange.

Dette skaber en situation, hvor han kommenterer på politiske handlinger ved at inddrage sine egne kommentarer. Han beskriver regeringens absurditet i deres reaktion eller mangel på samme med kommentaren "It took a While".31