Indledning
Ulighed er et svært begreb at gribe fat om. Mange mennesker mener, at ulighed skaber disharmoni i samfundet, hvorimod andre kan se det som en faktor der sætter gang i væksten. Stiger uligheden?
Mindskes uligheden? Og er det i virkeligheden muligt at danne sig et overblik over henholdsvis social- og økonomisk ulighed.
Der er naturligvis mange måder at måle ulighed på, og metoderne kan belyse uligheden på forskellige måder.
Nogle ulighedsmål kan måske vise et mønster forårsaget af politiske årsager, og andre kunne for eksempel fremhæve globalisering som en vigtig faktor i udviklingen af uligheden.
Denne globaliseringsfaktor er fremtrædende i Zambias tilfælde, og dette vil jeg undersøge nærmere ved brug af metoderne: samfundsfaglig analyse og statistik, samt naturgeografisk ulighedsmål og statistik.
Ved brug af disse metoder, vil jeg belyse globaliseringens indflydelse på den globale ulighed ved at overveje Zambias situation og forskellige grunde til deres udvikling. Sidst men ikke mindst: Hvor stor en rolle spiller globaliseringen egentlig?
- I denne opgave vil jeg redegøre for hvordan man kan måle og beregne ulighed og levekår i den globale verden.
- Derefter vil jeg undersøge under inddragelse af HDI, om uligheden i verden er blevet større eller mindre efter 2000?
- Diskuter med udgangspunkt i en konkret case, hvorvidt globaliseringen kan siges at fremme eller mindske den globale ulighed. Du skal inddrage naturgivne forhold i din diskussion.
Indholdsfortegnelse
Abstract 2
1. Indledning 3
2. Redegørelse 4
2.1 HDI: måling af levekår 4
2.2 Gini-koefficienten som ulighedsmål 5
2.3 Ulighed i den globale verden 5
3. Undersøgelse - Udvikling af uligheden efter år 2000 6
3.1 BNP per indbygger 6
3.2 HDI 7
4. Diskussion 8
4.1 Zambias naturgivne forhold 8
4.2 Globalisering 9
4.3 Globaliseringens indflydelse på den globale ulighed 11
5. Konklusion 12
6. Litteraturliste 12
Kommentar fra lærer 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det kan virke uoverskueligt at måle den globale ulighed, og derfor findes der også mange forskellige måder at gøre det på.
Branko Milanovic, som er en højtstående økonom i Verdensbanken har udviklet tre forskellige metoder til at give et indblik i den globale ulighed.
Ud fra disse mål kan man undersøge om den globale ulighed stiger eller falder, og om den har steget eller faldet over en større tidsperiode.
Den første af de tre, kaldet Concept 1-ulighed, udregnes ved at sammenligne verdens landes gennemsnitsindkomster.
Her er der altså ikke tale om ulighedsmåling inden for landene, men altså et overordnet værktøj der for eksempel kan bruges til at illustrere forskellen på de rigeste landes gennemsnitsindkomst og de fattigste landes gennemsnitsindkomst.
Concept 2-ulighed udvider den første metode ved at inddrage landenes befolkningsstørrelse. Modsat første metode, hvor landene vægter lige højt i udregningen af den globale Gini-koefficient, vægter et befolkningsrigt land som Kina altså langt mere end for eksempel Danmark.
Da Kina er et langt mere økonomisk ulige land og samtidig udgør en langt større procentdel i udregningen resulterer det i, at der vil forekomme relativt ”mere ulighed” i den globale Gini-koefficient.
Concept 3-ulighed viser en noget anderledes vinkel på den globale ulighed. Denne metode går ud på, at man tager udgangspunkt i hvert eneste menneske på jordens individuelle indkomst, lige meget hvilket land de bor i.
Man skal selvfølgelig huske på, at disse metoder vinkler den globale ulighed forskelligt, hvilket resulterer i forskellige konklusioner.
Hvis man for eksempel konkluderer ud fra Concept 1-ulighed, at den globale Gini-koefficient har været stigende fra 1970-1980 betyder det ikke nødvendigvis, at de fattigste landes gennemsnitsindkomster er faldende.
Det kunne lige så vel blot vidne om, at de rigeste landes gennemsnitsindkomst har steget meget i forhold til de fattigste landes.
---
Ekspansion i den private sektor kan påvirke et land på mange måder. I Zambias tilfælde kunne privatisering for eksempel resultere i en større afstand i indkomstfordelingen, altså at nogle få individer får en stor del af indkomsten, og at størstedelen modtager en meget lille del af indkomsten.
Dette kan skyldes at regeringen kan miste kontrollen over penge der omsættes af et privat selskab. En mulighed kan være at skiftet fra det i høj grad nationaliserede erhvervsmarked til den omfattende privatisering, siden hen har resulteret i færre penge til distribuering i den offentlige sektor.
Privatisering har resulteret i et forringet skattegrundlag til staten, hvilket man nok må erkende i Zambias tilfælde.
Således har firmaer som for eksempel, det schweiziske kobbermineselskab Glencore fået adgang til at tjene penge på kobberproduktion i Zambia, uden at være nødsaget til at betale skat i landet.
En Zambier ved navn Savior Mwambwa mener, at staten bliver nødt til at gribe ind for at kunne varetage Zambias interesser, idet markedet kun fokuserer på ”snævre interesser”.
15Altså kunne denne vinkel belyse globaliseringens indflydelse på Zambia som værende negativ.
Det at kapitalen flyttes ud af landet på den måde, kunne i teorien komme til at betyde at den globale ulighed vil stige.
Man kunne argumentere for, at mangel på finansiering til uddannelse og sundhed, samt færre penge til at bekæmpe børnedødeligheden i Zambia, kunne få landets HDI til at falde over længere sigt.
Hvis Zambias HDI falder, vil det spille en rolle i den globale ulighed, og mere specifikt få den globale ulighed til at stige, idet landets HDI-målinger i forvejen ligger blandt verdens lavere.
En anden hypotese kunne gå ud på, at globalisering, set fra Zambias perspektiv, har fået den globale ulighed til at falde.
Dette kunne man understøtte ved at benytte sig af Branko Milanovics Concept 1-ulighed, hvor man inddrager landenes gennemsnitlige BNP per indbygger og udregner den globale Gini-koefficient.
Her kunne man argumentere for, at den store investering fra udlandet kunne få BNP per indbygger til at stige.
I mange tilfælde vil denne udvidelse i økonomien og eksportvareproduktionen oveni købet skabe flere arbejdspladser, hvilket også kunne være en faktor der fik BNP pr indbygger i landet til at stige. Ligegyldigt om man argumenterer for om globalisering, har fået den globale ulighed til at stige eller falde, er der stor forskel på om man benytter Branko Milanovics første koncept eller andet koncept.
Hvis Zambias BNP per indbygger enten steg eller faldt, ville det komme mest til udtryk ved brug af Concept 1-ulighed, hvor alle landene vægter lige højt.
Hvis man benytter Concept 2-ulighed hvor man også inddrager landenes befolkningsstørrelse, ville Zambia ikke påvirke den globale ulighed i lige så høj grad, idet landets cirka 16 millioner indbyggere udgør en relativ lille del af verdens samlede befolkning.
Skriv et svar