Indholdsfortegnelse
Kap. 15
15.1 Miljøpolitik - i bredt perspektiv
- Administrative indgreb
- Økonomiske instrumenter
- Miljøafgifter
- Tilskud
- Omsættelige forureningskvoter
- Problemer ved miljøpolitik
- Årsager og virkning
- Fordelingsvirkning
- Usikre skatteindtægter
- Forringelse af konkurrenceevnen
- Grænseoverskridende forurening
- Danmarks miljøpolitik
- 15.2 Global opvarmning - årsager og konsekvenser
- Klimaet ændres
- Global opvarmning - indtil nu
- Fremtidige temperaturstigninger - ifølge IPCC
- Konsekvenser
- 15.3 Klimapolitik
- Klimapolitiske instrumenter
- CO2-afgift
- Afgifter på fossile brændstoffer
- Omsættelige CO2-kvoter
- Danmarks klimapolitik
- EU’s klimapolitik
- FN, IPCC og Kyoto-aftalen
- COP-møder og 2 grader-målsætning
- Paris-aftalen 2015

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Kap. 15
Du kan næsten ikke undgå at have hørt om den globale opvarmning.

Klimadebatten har de senere år haft en central plads i den samfundsmæssige debat i Danmark og de fleste andre lande.

Klimaproblemerne har derfor også fået en mere central placering i den samfundsøkonomiske videnskab, da den globale opvarmning har nogle vidtrækkende økonomiske konsekvenser

ligesom konsekvenserne kan begrænses ved at anvende økonomiske indgreb. Miljøproblemer påvirker os på flere måder.

På det lokale plan påvirkes vi af luftforurening og lugtgener fra industri og trafik. Især bilernes udledning af partikler har i mange år været et stort problem. Følgerne er bl.a. luftvejssygdomme samt skader på bygninger.

På det nationale plan er det fx ophobningen af affald (lossepladser, kemikaliedepoter m.v.) og forureningen af grundvand, vandløb og de omkringliggende have, der er problemet.

Industriens og husholdningernes udledning af spildevand er her nogle af forureningskilderne.

Men især landbruget har været i kikkerten, da det store gødningsforbrug har medført nedsivning af nitrat, der har forurenet grundvand og vandløb.

Det nitratholdige vand siver videre ud i havene og giver dér anledning til iltsvind og efterfølgende fiskedød.

På globalt plan er det altoverskyggende problem den globale opvarmning, som frygtes at udvikle sig katastrofalt, hvis der ikke i de kommende år gøres en stor indsats.

De stigende temperaturer medfører stigende vandstand i verdenshavene og mere ekstremt vejr.

15.1 Miljøpolitik - i bredt perspektiv
Blandt økonomer har der ikke været tradition for at beskæftige sig nærmere med miljøproblemer.

Miljøproblemerne har haft en tilbagetrukket rolle i den nationaløkonomiske teori.

Måske skyldes det, at en stor del af den økonomiske teori er udviklet i en tid, hvor forurening og ressourcemangel ikke var problemer af en størrelsesorden, der nødvendiggjorde indgreb.

Men det hænger nok også sammen med, at mange økonomer har stærk tiltro til, at den frie markedsmekanisme er bedst til at løse økonomiske problemer, herunder også miljøproblemer.

Forventes der mangel på en given ressource, vil prisen på denne nemlig stige og dermed dæmpe forbruget af den. Ressourcemangel bliver ifølge denne tankegang aldrig et problem. Problemet løses gennem prismekanismen.

Modsat argumenteres det, at man ikke kan være sikker på, at det nuværende forbrug af ressourcer efterlader tilstrækkelige mængder til fremtidens generationer.

Vi ved jo ikke hvilke behov, der skal tilfredsstilles i fremtiden. Fremtidige generationers efterspørgsel er i sagens natur ikke repræsenteret på markedet i dag.

Vender vi os mod forureningsproblemerne, tyder den kraftigt stigende forurening på, at markedsmekanismen heller ikke kan tackle disse problemer.

Markedsmekanismen forhindrer fx ikke, at virksomhederne udleder farligt spildevand i havet.

Tværtimod, så vil den virksomhed, der kan spare omkostninger ved at slippe af med sit spildevand så billigt som muligt, stå bedre i konkurrencen.

Den frie konkurrence mellem virksomhederne gør det vanskeligt for dem at tage miljøhensyn. Da ingen 'ejer' miljøet, er det frit for alle at misbruge det.

Der er derfor behov for, at staten griber ind i markedsmekanismen, hvis miljøproblemerne skal løses. Sådanne indgreb kaldes for miljøpolitiske indgreb.

En afgift på drikkevand er et eksempel på miljøpolitik, men vel at mærke hvis hensigten er at dæmpe forbruget af vand. Er hensigten imidlertid at opsuge købekraft generelt eller blot at få penge i statskassen, er det et finanspolitisk indgreb.

Der er utallige måder at foretage miljøpolitiske indgreb på. For at få overblikket kan de groft deles op i to typer:
• Administrative indgreb
• Økonomiske instrumenter

Administrative indgreb
Administrative indgreb går direkte ind og regulerer forholdene for virksomheder og husholdninger ved hjælp af fastsættelse af regler, standarder, forbud og udledningskvoter.