Indledning
Julen er for mange mennesker solskinsdagen i decembermørket. Julen er hjerternes- og kærlighedens fest, og det et er i julen man samles med sine kære – både tæt på og langvejs fra.
For mange betyder julen også gaver i hobetal, så man nærmest ikke kan se under selve juletræet. Det kan også betyde fed mad i så lange baner, at maven er på nippet til at sprække.
Det kan også betyde at synge højtidlige sange og at danse rundt om det pyntede, grønne og gran-duftende træ indtil den lyse morgen.
Julen er for mange mennesker et højdepunkt hvert år, men det er ikke alle mennesker, som kan opleve lige så mange overdådige festligheder i juletiden.
Ikke alle mærker varmen ved at modtage en personlig julegave. Ikke alle sidder i en varm stue. Ikke alle mærker julevarmen uden kamp.
Flere familier lever dagligt for ’lud og koldt vand’, og må gøre sit ypperste for at opnå en relativ hyggelig juletid.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den fiktionsbaserede novelle indeholder træk fra den episke storgenre, som blandt andet ses i den ydre- og indre komposition.
Tidsforløbet i novellen strækker sig over et kort handlingsforløb og begynder in medias res, ”Dengang boede vi i en kamuflagefarvet barak (…)” .
Den ydre komposition er ét langt kapitel, som er kendetegnene for undergenren novelle. Desuden er indholdet af novellen noget, der er sket.
Dette ses eksempelvis i bøjningen af verberne, ”jeg hørte det rasle” og ”Det var Fred” , som er bøjet i præteritum. Novellen er derfor en fortælling over tid.
Derudover har novellen en hjem-ude-hjem funktion, hvor den først foregår hjemme i barakken, dernæst er brødrene ude i byen, og til sidst er den lille familie samlet igen hjemme i barakken til jul.
Desuden er omdrejningspunktet for novellen julen og familielivet. Fokusset er familien og deres sammenhold.
Selvom de ikke snakker meget sammen, forsøger de hver især ihærdigt at hjælpe hinanden, så de får en god jul.
Jeg-fortælleren henter kul for varme til pejsen, moderen bytter sit højtelskede fuglebur for flæsk, og storebroren anskaffer sig en dompap fra Den Sorte Børs.
Dette kommer til udtryk gennem novellens fremstillingsform, som følges kronologisk fra A til B. Udover, at novellen er skrevet i jeg-fortæller, forekommer der en smule indre monolog, som ofte kommer til udtryk
”Jeg stampede i jorden” og ”Ved middagstid kunne jeg mærke” . Fortælleren er lillebroren, og er pålidelig, da novellen fortælles kronologisk og er nem at forstå grundet prosasprog.
Der er bestemte- og minimale miljøer gennem novellen. Overordnet udspringer fortællingen sig af en beskrivelse af det sted, hvor familien bor, samt en beskrivelse af ”udenfor hjemmet”.
Jeg-fortælleren går udenfor hjemmet, for at finde kul til pejsen på et af togene, som dagligt kører forbi. Der var meget koldt, ”Det begyndte at sne kraftigt, og skinnerne lyste mat i halvmørket.
Jeg stampede i jorden for at holde fødderne varme, det var nemlig vigtigt for at kunne springe på et tog i fart” , som lå til grund for, at han ville hente kul til pejsen som sin julegave til hans familie.
Skriv et svar