Indledning
Gymnasiet er for mange en hård tid. Der kan blandt andet blive skabt den her antitese blandt de intelligente/ambitiøse og de uintelligente/uambitiøse, tyrannisk sagt.
Men det handler altså for rigtige mange om at komme ind og få sig nogle gode karakterer, så man kan komme ud med et snit der kan hjælpe en i fremtiden.
Kontra for andre handler det bare om at gennemføre og gøre sit bedste. Det kan være utrolig svært for begge parter at blive stigmatiseret på baggrund af deres intelligens, om de så får 12-taller eller 02.
Desværre har det sociale på de forskellige gymnasier, og faktisk bare generelt selve samfundet, en stor indflydelse på om hvordan der bliver set på dette problem.
Begrebet 12-talspige burde være et positivt begreb, da et 12-tal er den højeste karakter man kan få. Det er dog ikke i helt god mening, at flere og flere tager brug af dette begreb og det understreger Sofie Nellemann Kryger.
Hun har nemlig skrevet en kronik kaldet ”Kald mig ikke en af 'de perfekte piger” trykt i Information i 2015. Sofie Nellemann. Derudover skal vi også se nærmere på et blogindlæg af Caroline Thorsfelt ”Jeg er en 02-pige” fra 2017.
Caroline Thorsfelt kommer ind på det, at man skal altså være stolt af sig selv og ikke lade et ”tal” styre ens fremtid.
Man skal gøre det der gør en glad, ikke lade sig påvirke af andres karakterer, og man skal heller ikke lade sig påvirke af andres fordomme om en på baggrund af en karakter.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Denne her kronik af Kryger er trykt i Information. Avisen Information er mere venstreorienteret dvs. typisk har de læsere som er veluddannede, det er akademikere osv.
Det er læsere der måske kan gå hen og relatere til hvad Kryger skriver om, i og med der er høj sandsynlighed for en vis lighed gennem ungdomsuddannelserne og karaktererne.
Dog kan kommunikationssituationen altså også være en smule anderledes. Kryger skriver ud til læserne i begyndelsen af hendes kronik meget hårdt, og kan næsten lyde som om hun peger fingrer af selve læseren, da hun bruger meget direkte tale.
Et godt eksempel på dette kunne være hvor hun skriver ”I” til læserne. ”For I går jo og venter på, at de porcelænspiger, I selv har skabt, bryder sammen og går i 1000 stykker, så I kan samle dem op og lime dem sammen(selvfølgelig ikke med superlim)” (l.21-24) .
Thorsfelts blogindlægs modtagere vil typisk være en smule anderledes målgruppe end Krygers modtagere. Thorsfelt har udgivet dette blogindlæg til sine følgere.
De følgere hun har vil typisk være piger der har samme oplevelser/kendskab med skolegang og livsstil som Thorsfelt selv.
Det kan være det bare er helt vildt rart og betryggende, at blive bekræftet i det altså er helt okay det ikke at få de bedste karakterer, bare man gør sit bedste og er stolt af sig selv.
Når vi ser på argumentationen i Krygers kronik, kan man høre hun har brugt den argumentationsteknik som man kalder for ”gendrivelse”.
Det ved vi fordi hun imødegår kritik fra selve modtageren. Hun argumenterer altså imod de her fordomme hun er blevet pålagt sig.
Kryger har sig en stor autoritet til netop det at udtale sig om sin egen situation, hvilket uden tvivl kun er en styrke for hende.
Kryger nævner hun er strukturfascist med et sort S. En strukturfascist er ikke altid positivt, og hun nævner selv hun er dårlig til forandringer, men alligevel er hun god til at pointere til læseren og argumentere for, hvorfor det ikke kun er negativt.
Altså ergo at de forskellige fordomme stadig ikke er på sin rette plads eller sandt på nogen måde. ”Jeg er strukturfascist med stort S, jeg er grundlæggende herredårlig til forandringer, og jeg er ekstremt kompetitiv. Men jeg er ikke et usundt menneske” (l.95-97) .
Kryger har en meget stærk etos bygget op i sin kronik. Etos bygger en form for tillid til læseren, da det er af erfaring hun fortæller sin oplevelse som værende denne her ”12-talspige” dengang.
Dermed er det meget troværdigt af hendes selvopfattelse af situationen. ”Når jeg tænker tilbage på min gymnasietid, bliver jeg glad indeni (…) fordi mit hårde arbejde gav mig pladsen på mit drømmestudie og senere mit drømmejob” – (l.91-94) .
Her var også et godt eksempel på den etos hun skaber, ved at fortælle dem med fordomme, at måske synes de mennesker det om de her 12-talspiger, men det har gavnet hende så meget i sidste ende.
Kryger får også logos inkluderet i hendes kronik. Logos kommer ind når hun informerer læserne om manglen af logik i de forskellige fordomme.
Hun føler nemlig ikke de her fordomme hænger sammen. Der er ikke logik i det, og hun kommer med en del forklaringer på hvorfor.
”Det argument er jo dybt godnat, og det er faktisk lidt sigende for vores samtid. Du må gerne være ambitiøs, men ikke for ambitiøs; dygtig, men ikke for dygtig.
Det er en forbandet raffineret måde at bruge janteloven på.” – (l.125-129 ). Kryger bruger mest appelformerne etos og logos, men hun appellerer altså alligevel lidt til patos i hendes beskrivelse af konsekvenserne for fordommene.
F.eks. nævner hun i starten ”Jeg er træt. Træt af at blive stigmatiseret som en stakkels usikker pige, der har ondt i selvværdet.” – (l.1-2 ).
Skriv et svar