Indledning
I denne analyse af ’’Hævnen er en ret, der bedst serveres kold’’, vil jeg gerne fokusere på argumentationen gennem hele kronikken, og fokusere på hvordan, og om det virker på artiklen.
Artiklen er skrevet af Robert Zola Christensen som er forsker og forfatter. Artiklen blev udgivet i 2013 i Politiken.
Den handler kort fortalt om ’’Hævn’’, og hvordan at man vil sørge for at få hævn, om det så går ud over ens eget liv.
Selve artiklen har en nogenlunde neutral synspunkt på emnet ’’Hævn’’, der bliver gjort rede for at hævn både kan være nødvendigt, og også hvordan det kan ødelægge flere hundrede menneskeliv, ’’Make no mistake
The United States will hunt down those responsible for these cowardly acts’’ (S.4, L.312) f.eks. som beskrevet ovenover hvor USA tog hævn på Talebanregimet efter 9/11.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Forfatteren argumenterer for, hvordan at hævn er en del af os, alt har en underbevidsthed af hævn, selv vores retssystem.
Det handler om, at folk skal lære af deres fejltagelser, det vil være forkert bare at give folk en bøde og så videre.
Nej, de får et klip i kørekortet, eller fængselsophold, det er vigtigt, og det er for at man skal lære, at der er konsekvenser for, hvad man foretager sig.
På (S.4, L.387) sammenligner han to udtalelser, et fra George Bush efter 9/11 og et fra Jens Stoltenborg efter katastrofen i Oslo på Utøya.
George’s udtalelse bærer på hævntørst, og hvordan USA vil jagte dem og tage hævn. Jens udtalelse bærer på at se forbi denne menneskelige hævntørst, og i stedet gengælde med demokrati, åbenhed og tolerance.
Herefter slutter forfatteren af med hans synspunkt om, at vi skal lade Jens få det sidste ord.
Det giver en rimelig lukket slutning som bliver rundet af med, hvad hans synes hvilket konkluderer kronikken rigtig godt, det er en god måde at slutte af på, hvilket får læseren til at reflektere over det alt det indhold de har læst.
Skriv et svar