Griskhed – Charlotte Weitze | Dansk

Indledning
Hvordan føles den sorg som vi alle går og frygter egentlig? Det er det spørgesmål som ikke er så nemt at svare på, da det er forskelligt hvordan individet reagerer på sorgen. Når nogle man elsker dør, kan sorgen være overvældene og svær at acceptere.

Her er der nogle der kan føle sig som en mariehøne der ligger på ryggen, men som har svært ved at komme på benene igen, hvor andre prøver at kæmpe sig tilbage til en normal tilværelse, men føler at de ikke kommer nogle vejene.

Fællestrækende kan dog bl.a. være savnet, tomheden og vreden. Disse følelser kan nogle gange opstå på en gang, og andre gange fremtæder de løbende. Når følelserne er på sit ekstreme niveau, kan idividet stå tilbage med følelse af, at de ikke længere kan se den lyse side af tilværelsen.

Andre kan mestre, at fortrænge sorgen dybt under en facade, så det ikke kan ses. Noget der kan eksemplificere de forskellige reaktioner på sorgen, efter man har mistet nogle man elsker, er novellen ”Griskhed” der er skrevet af Charlotte Weitze og stammer fra novellesamlingen ”Mørkets egne” fra 2005, som er fra den litteraturiske periode der kaldes postmodernismen.

Novellen bevæger sig mellem tematikkerne døden og familien.

Uddrag
Som det også fremgår tydeligt i nogle at citaterne, foregår handlingen ”langt ude i ørken”. Der fremhæves dog ikke på nogle tidspunkter nogle markører, som der kan give mulighed for at kategorisere den til en bestemt tidsperiode, da den netop udspiller sig langt ude i ørken. Af den grund kan man dog sige at miljøet i denne fortælling er meget universelt, der berør noget eventyrligt.

Dette ses også ved dette dødsrige ”hvide skygger” som man bliver når man dør ude i ørkenen, og man forbliver boende dér som død. Ligeledes den såkaldt ”benzinsø” som pigen vader i og mennesket der kan eksistere side om side med dødsriget.

Af den grund kan det altså siges, at ørkenen rummer det realistiske og ikke-realistiske. Hvilket følgende citat også fint illustrerer: ”Hun springer ud i benzinen og vader hen til vejen. Hun krydser den og træder ud i ørkenen, der hviler under sin himmel. Sandet kildrer mellem tæerne.

Pigen standser et øjeblik og ser tilbage, inden hun sætter kurs mod stenbjergene. Her kan man se at pigen er i ørkenen som er en verden for sig selv, idet den ”hviler under sin himmel”.

Her står hun og kigger tilbage på den realistiske verden hvor der er hav, og som er fyldt af lyse regnbues farver og stjerner. Her fremtræder ørkenen som et eventyrligt sted der omfatter både det realistiske og ikke-realistiske.

Fra den eventyrlige side af ørkenen betragter pigen hendes tante nede ved tanken, der befinder sig i den realistiske side. Her kan man altså også se hvorledes pigens eventyrlige tanker spejles. Hun befinder sig nemlig i den ikke-realistiske side af ørkenen, modsat hendes tante der befinder sig i den mere realistisk verden.

Det afspejler også lidt deres handlinger. For man kan sige, at tantens måde at takle sorgen på ikke er så sympatisk, men man kan som læsere mere se det realistiske i det. Pigen virker godt nok mere sympatisk, men hendes måde at takle sorgen på fremstilles på en ikke-realistisk måde.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu