Indledning
”Det var omme i Gaden et gammelt, gammelt Huus, det var næsten tre hundrede Aar det kunne man læse sig til paa Bjælken”1 Sådan starter kunsteventyret Det gamle hus som er skrevet af H.C Andersen.

Kunsteventyret er fra H.C Andersens Nye Eventyr. Andet bind, Anden samling og udgivet i 1848. I et kunsteventyr er sproget individuelt og personligt, forfatteren bruger sproget så det bliver genkendeligt og gør at vi som læser føler at der er en personlig tone, som for eksempel har H.C Andersen valgt at inddrage en tinsoldat i eventyret, fordi det er noget som han gør ofte derved, er det en genkendelig ting. ”hør! vil du bringe den gamle Mand derovre dette fra mig! jeg har to Tinsoldater, dette er den ene; han skal have den, for jeg veed at han er saa skrækkelig ene.”2 Sproget har en vigtig rolle i dette Kunsteventyr og et emne jeg ville sætte fokus på i løbet af analysen samt perioden hvor eventyret er skrevet i.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I kunsteventyret Det gamle hus, møder vi en lille dreng som bor på en villavej hvor husene ligner meget hinanden på nær et hus. Det ene hus er et gammelhus hvor der bor en gammel mand som er meget ensom. Drengen giver derfor manden en tinsoldat fordi så er han ikke så ensom mere.

Den lille dreng kommer på besøg over hos den gamle mand et par gange, han er meget fascineret af huset og dets personlighed.

En dag falder den gamle mands tinsoldat ned af et bord og forsvinder senere i fortællingen er den gamle mand gået bort og der er bygget et nyt flot hus på den grund hvor det gamle hus lå, nu er den lille dreng som er blevet voksen nu, flyttede ind sammen med sin kone som en dag finder tinsoldaten ude i haven, hvorefter drengen fortæller sin kone hele historien omkring Det gamle hus.