Indholdsfortegnelse
Dokumentaren går i dybden
Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden (uddrag)
- Kapitel 1: Arrestationen (1989)
Arbejdsopgaver til "Blekingegadebanden"
Blekingegadebanden
- Baggrunden
- Arbejdsspørgsmål:
- Terrorisme før 11. september 2001
- Se dokumentarfilmen ”Blekingegadebanden”
Filmens "handling"
- Arbejdsspørgsmål:
Artiklen i social kritik
- Arbejdsspørgsmål:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dokumentaren går i dybden
Er nyheden knap og formel, så er en dokumentar igangsættende og meningsdannende.
Begrebet dokumentar bruges om en særlig genre der enten i tekst (den dokumentariske beretning som fx Øvig Knudsens Blekingegadebanden
jf. afsnittet "Fortællinger opfattes som en fiktionskode" fra kapitel 2) eller som film eller tv-udsendelse går i dybden med det stof som nyheden kun kort berører.
En dokumentar bygger på fakta og har som regel information om virkeligheden som sit mål, men dokumentaren informerer gennem instruktørens personlige stemme og ved at skabe indlevelsesmulighed i personer og steder.
Instruktøren iscenesætter virkeligheden på en bestemt måde der får dokumentaren til at fungere som en form for argument i en diskussion af hvad der sker i verden.
Nogle dokumentariske tekster vil derfor kunne sammenlignes med tekster der vil overtale.
En dokumentarudsendelse eller en dokumentarisk beretning vil sjældent være struktureret som en nyhed, i højere grad vil teksten være bygget op efter spændingskurven som en fortælling eller som et drama, og pointen vil først blive klar for modtageren undervejs.
Afsenderen er den på den ene side objektivt registrerende og på den anden side personligt tolkende forfatter eller instruktør.
Man kan sige at dokumentargenren blander fiktions- og faktakoderne, som allerede omtalt, se fx "Fortællinger opfattes som en fiktionskode" og "Faktakoder som virkemiddel i fiktionen").
Inden for dokumentargenren har instruktører og medieanalytikere skelnet mellem tv-dokumentaren og dokumentarfilmen.
Målet for tv-dokumentaren har traditionelt været at skærpe modtagernes forståelse for almene menneskelige vilkår og samfundsmæssige forhold.
Som middel hertil er tv-dokumentaren gået tæt på detaljer i virkeligheden gennem sceniske beskrivelser og en effektfuld udnyttelse af billede og lyd.
Tv-dokumentaren har samtidig været mere forpligtet på journalistiske krav om god presseskik og på at overholde faktakoderne end dokumentarfilmen.
I en dokumentarfilm har instruktøren et friere forhold til de faktadele som indgår, og vil omskabe 'virkeligheden' i sit billede.
Skillelinjen mellem den mere journalistiske tv-dokumentar og den kunstnerisk friere dokumentarfilm er imidlertid ved at forsvinde
og sagen om dokumentarfilmen Den hemmelige krig af Christoffer Guldbrandsen viser hvordan forventningerne til genren ændrer sig.
---
Baggrunden
Blekingegadebandens aktiviteter foregik ikke i et tomrum. Stiftelsen af KAK (Kommunistisk Arbejdskreds)
bandens ophavsorganisation, faldt sammen med starten på det såkaldte ungdomsoprør i USA og Europa.
Et oprør, som var stærkt påvirket af først Vietnam-krigen og derefter konflikten i Mellemøsten, der på venstrefløjen opfattedes som et led i ”kapitalismens” og ”imperialismens” undertrykkelse og udbytning af den tredje verden.
I Danmark var venstrefløjen stærkt præget af værdier fra modstandskampen imod tyskerne fra 1940 til 1945, hvor især kommunisterne havde engageret sig, og en del af kernemedlemmerne af KAK kom fra hjem med sådanne traditioner og værdier.
I deres optik lod disse værdier sig let overføre til begivenhederne på verdensscenen, hvor marxismen og især Gotfred Appels ”snylterstatsteori” syntes at kunne forklare alting og retfærdiggøre gruppens handlinger.
Ude omkring i verden var klimaet stærkt præget af både det antiautoritære oprør og radikaliserede, militante grupper, som ønskede at gennemføre deres mål med vold.
Mange af dem havde forbindelser til PFLP, den palæstinensiske folkefront til Palæstinas befrielse, og indgik i et slags løst netværk. De vigtigste grupper var:
Skriv et svar