Indholdsfortegnelse
Tendenser i samtiden
- Autofiktion
- Steder
- Medialiseringens digitale stemme
- Køn, krop og seksualitet
- Litteratur og moderskab
- Kulturmøder, globalisering og multikulturel danskhed
- Tidens realismeformater
- Katastrofen
- Død, tab og sorg

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
● En fortælling af og om det fortællende jeg, der både fremstår selvbiografisk og som opdigtet fiktion.

● I de autofiktive værker tematiseres fx forældresvigt, sorg, mobning, psykisk sygdom og skilsmisse

og læseren oplever på den måde at møde en autentisk og ærlig stemme berette om emner, der sjældent tages op i offentligheden. Vi kommer på besøg deep backstage i det private stof.

● I de autofiktive værker tematiseres fx forældresvigt, sorg, mobning, psykisk sygdom og skilsmisse

og læseren oplever på den måde at møde en autentisk og ærlig stemme berette om emner, der sjældent tages op i offentligheden. Vi kommer på besøg deep backstage i det private stof.

● På værkernes forside står der ikke "based on a true story" eller selvbiografi. Af juridiske grunde kaldes værkerne for roman

og livsfortællingerne er da også skåret til og fortalt med brug af de bedste værktøjer fra romanforfatterens værktøjskasse.

Når man kalder sin livsfortælling en roman, bliver man som forfatter juridisk dækket ind af sin ret til kunstnerisk frihed og kan ikke trækkes i retten for injurier, bagvaskelse og fordrejning af sandheden.

Men ét er lovgivning og retsligt ansvar, noget andet er moral og læserens oplevelse af teksten.

---

- I en række af denne antologis tekster møder vi homoseksuelle karakterer og stemmer – uden at det nødvendigvis er et særligt tema eller det mest centrale i teksten.

Det lyriske jeg i Bjørn Rasmussens Ming (2015) er en homoseksuel mand, der digter om såvel kønsdele som sit forestående bryllup.

Det er dog ikke temaet om køn og seksualitet, der er det centrale i digtsamlingen, men derimod hans relation til sin afdøde far og kampen for et godt og almindeligt liv på trods af psykisk sygdom.

Hos Leonora Christina Skov er det i Den, der lever stille (2018) på samme vis både ligegyldigt og ganske centralt, at hovedkarakteren Leonora Christina er lesbisk og gift med Annette.

Ligegyldigt, fordi det er en naturlig og selvfølgelig del af hendes identitet, og centralt, fordi det har haft stor betydning for relationen mellem mor og datter.

- Queer-studies og kønsforskning skelner mellem den biologiske krop og den sociale krop, mellem sex og gender, for at påpege

at vores individuelle kropslige og seksuelle erfaringer langt fra altid passer med samfundets opfattelser af kønnenes rolle. Målet er at frigøre os fra normernes snærende bånd.

- Krop, køn og seksualitet er således nært forbundet med vores identitet og selvforståelse. Hvis man bryder med faste normer og "springer ud af skabet"

kan dette være en skelsættende begivenhed i fortællingen om ens liv og relationer. Det ser vi fx, når Leonora Christina Skov i sin autofiktive roman fortæller, hvordan hun oplevede sin mors reaktion på, at hun er lesbisk.