Indholdsfortegnelse
Formålet
Teori:
Materialer (Gruppe):
Ingredienser (Gruppe)
Dag 1 Eksperimentelt:
DAG 2. Tapning (efter 1-2 uger)
DAG 3. Smagning (efter modningen)
Resultater:
Diskussionsspørgsmål:
Hypoteser:
Resultatskema:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formålet med dette eksperiment er, at arbejde med fermenteringsprocessen og fremstille en drik-ke¬klar Pale Ale eller en mørkere Brown Ale.
Teori:
De primære ingredienser i en øl: Malt. Malt er spirede bygkorn. Korn har oplagret energi i form af stivelse for at kunne spire, når temperatur og fugtighed er høj nok.
Ved spiringen skal stivelsen enzymatisk omdannes til monosaccharidet glucose, disaccharidet maltose, trisaccharidet maltotriose samt ikke-forgærbare dextriner.
Enzymerne, der nedbryder stivelsen, bliver først aktive, når spiringen går i gang. Det er vigtigt at stoppe spiringsprocessen, når enzymproduktionen i frøet er på sit højeste
da mæng¬den af enzymer har betydning for brygningen. Processen stoppes ved tørring. Man kan evt. riste mal¬ten, så den får særlige aromaer, og øllens farve kan reguleres af ristningsgraden.
Humle. Humleplanten er en slyngplante, der findes udbredt i de tempererede områder. Planten inde-holder bitterstoffer, der virker antibakterielt.
Det er blomsterstanden - kaldet humlekoppen, der bruges i ølfremstillingen. Humlen tilfører øllet bitterhed, og humlens indholdstoffer giver øllet en parfumeret smag.
I brygning bruges humle i to trin. 1. trin er bitter-humlen, som tilsættes i sidste del af mæskningen og tilfører øllen sin bitre smag, da humlen bliver udsat for høje temperaurer.
2. trin er aroma-humlen, som bliver tilsat sidst i gæringen, hvor temperaturen er lavere. Aroma-humlen tilfører øllen en frugt eller citrus-agtig smag alt efter hvilken humle der bruges.
Gær. En renstrøget ølgær er industrielt vigtig for at standardisere øllen. Ved vores eksperiment er gæren en såkaldt overgær, da den placerer sig ovenpå væsken.
Skriv et svar