Indledning
Verden står i en helt unik situation, med en global pandemi som sætter sine spor på både menneskeliv og økonomi.
Vi har statsoverhoveder som står med et stort ansvar, og som skal sikre sig at vi hver især kommer bedst muligt gennem denne pandemi, uden en ny økonomisk krise eller for mange tabte menneskeliv.
Siden 11.marts 2020, hvor Danmark lukkede ned første gang, har der været mange spekulationer om hvorvidt det var det rette.
Nogle har ment, at det var dårligt for økonomien, og at det kunne bringe Danmarks økonomi i fare, hvorimod andre har ment, at der burde være lavet flere tiltag for at mindske smitten.
Spørgsmålet er hvordan vi bedst muligt kommer gennem krisen, og hvilke tiltag der skal og kan tages for at opretholde en balance mellem sundhedssektoren og en ny økonomisk krise. Det er det, jeg vil forsøge at besvare i min opgave.
Jeg vil beskæftige mig med hovedspørgsmålet, ”hvordan kan Coronapandemien bedst muligt bekæmpes i det danske samfund?” Dette vil jeg besvare ud fra disse tre underspørgsmål:
• Undersøg hvilke økonomiske konsekvenser de Corona-afbødende tiltag har, som den danske regering har foretaget.
• Opstil dernæst en differentialligningsmodel af SIR-typen til modellering af Corona- udbrud og undersøg betydningen af de forskellige parametre, som indgår. Diskuter modellens evne til at beskrive et virkeligt epidemisk forløb.
• Diskuter og vurder med udgangspunkt i den matematiske model og økonomiske konsekvenser, hvordan spredningen af COVID-19 bedst muligt kan begrænses.
Denne SRO undersøger altså hvordan coronapandemien bedst kan bekæmpes i det danske samfund.
Her inddrages en matematisk differentialligningsmodel, selvfundne artikler og tal som undersøger den økonomiske betydning af tiltagene. Der vil også blive brugt samfundsfaglige tabeller, med relevans i den selvfundne data.
Indholdsfortegnelse
Resumé 2
Indledning Til Situation Vi Står I 4
Undersøgelse Af Hvilke ØKonomiske Konsekvenser Corona Tiltagende Har Haft 5
- Hvad Er Bnp, Og Hvilken Betydning Havde Første Nedlukning På Danmarks Bnp 5
- Betydningen Af Den Delvise Nedlukning Af Detailhandel, Og Konsekvenserne Af Denne Beslutning 6
- Betydningen Af Nedlukningen Af Grænserne, for Både Turist Og Eksportbranchen 6
- Hvilke Påvirkninger Har Tiltagene Haft På Det ØKonomiske Kredsløb 7
Undersøgelse Og Diskussion Omkring Modellering Af Corona 8
- Hvad Sker Der I Modellen? 8
- Scenarie 1 9
- Scenarie 2 10
- Kan Modellen Bruges Til at Beskrive En Virkelig Epidemi? 10
Hvordan Kan Spredningen Af Corona Bedst Begrænses? 11
- Nedlukningen 11
- Hold Samfundet Kørende 11
- Vurdering 12
Konklusion 12
Litteraturliste 13
Bilag 14
- Bilag 1. 14
- Bilag 2. 16
- Bilag 3 17
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Betydningen af den delvise nedlukning af detailhandel, og konsekvenserne af denne beslutning
Detailhandlens delvise nedlukning havde konsekvenser for både borgere og virksomheder.
Ser vi på den danske beskæftigelse faldt den ifølge ”bilag 1” med 3,3% i andet kvartal. Dette tal kunne dog have set meget værre ud, hvis ikke regeringen havde holdt hånden under virksomhederne i form af lønkompensationer.
I ”bilag 1” der bl.a. viser de præsterede timer, kan vi se, at antallet af præsterede timer faldt med 5,8%.
Grunden til at de præsterede timer er faldet mere end beskæftigelsen skyldes altså at folk er hjemsendt og dermed ikke lægger samme antal præsterede timer, men at de som hjemsendte stadig, regnes som beskæftigede, da de stadig modtager deres løn .
Sådan nogle hjælpepakker er ikke gratis, og regeringens beslutning om at lukke samfundet ned har kostet 760 milliarder kroner, som er brugt på at holde hånden under økonomien, heraf er de 12,8 milliarder brugt på lønkompensation .
Grundet nedlukningen er Danmark gået fra at have en nettoformue på mere end 5% af BNP, til en gæld på 4,9% af BNP . Privatforbruget faldt ifølge ”bilag 1” 6,2%.
Det vil sige at husholdningernes udgifter er faldet med 6,2%, og at husholdningernes penge dermed ikke i samme grad som tidligere florerer rundt i samfundet til fx tøj, fødevare og serviceydelser.
Specielt serviceydelser har været begrænses af restriktionerne . Når pengene ikke bruges i virksomhederne, har de ingen omsætning, hvilket igen fører os tilbage til den enorme regning for staten i form af hjælpepakker grundet regeringens valg af nedlukning.
Betydningen af nedlukningen af grænserne, for både turist og eksportbranchen
Hvis vi tager et kig på ”bilag 1” kan vi se at særligt tjenester i form af hoteller, restauranter og rejser har været hårdt ramt af nedlukningen.
Turistindtægter er faldet med 80%, hvilket skyldes regeringens valg om at lukke grænserne, og dermed tilstrømningen af turister til landet.
Dette har medført store tab i turistbranchen, som i 2014 stod for 1,7% af Danmarks samlede BNP.
Valget om at lukke grænserne har ikke blot ramt turistbranchen, men også dansk økonomis hovedpulsåre nemlig eksporten.
I 2018 stod eksporten for over 50% af Danmarks samlede BNP, og inden corona genererede eksporten 845.000 jobs .
Valget om at lukke grænserne anslås at have betydet afskedigelse eller hjemsendelse for 80.000 medarbejdere i eksportbranchen.
Når vi i ”bilag 1” kan se at eksport af varer falder med 9,1% og eksport af tjenester falder med 16,2%, så er det tydeligt at særligt en part af eksporten blev ramt hårdest.
Dette ses også på graferne i ”bilag 2”. Grunden til at lukningen af grænserne rammer eksport af tjenester langt hårdere end eksport af varer er, at enkelte virksomheder, som beskæftiger sig med eksport af varer, har kunne holde tallene oppe via øget eksport af medicinalvarer i form af mundbind og håndsprit.
Sådan en buffer har salget af tjenester ikke haft, da de er afhængige af turisterne og flytransporten.
Dette betyder at når regeringen vedtager et tiltag, som at lukker grænserne, vil det have direkte konsekvenser ikke blot for turismen og restauranter i Danmark, men også for virksomheder som bl.a. er afhængige at sende sælgere og servicepersoner til at servicere maskiner mm. rundt i verden.
Specielt dette tiltag mener regeringens økonomiske ekspertgruppe, vil have en større vedvarende effekt end virksomhedslukningerne for andre erhverv, da markedsandele kan blive overtaget af udenlandske konkurrenter, hvilket vil have en varig påvirkning på Danmarks konkurrenceposition .
Skriv et svar