Indledning
Månestrålesofaen som er skrevet af Christina Hesselholdt i 1998 er en kortprosa som er fortalt i 1. person ental. Hun har lavet en punktroman som hedder ”Hovedstolen” – denne punktroman indeholder 50 kortprosastykker.
Christina er født d. 19 december 1962 i København og fik litteraturen ind med ske i sin barndom. Hun opdeler sine punktromaner i korte afsnit, som der umiddelbart ikke kan sættes sammen til en fremadskridende handling. Som læser skal man selv afkode betydninger ud af opsplittede handlingsforløb.
Christina skriver minimalistisk, så man som læser ikke skal fokusere på alt det overflødige, men kun det vigtigste.
Selvom at Christina skriver minimalistisk, så formår hun at behandle store eksistentielle temaer som barndom, kærlighed og død. Hun har udtalt i et interview om den sproglige knaphed i sine bøger, hvor hun siger ”at tekstens temperatur er lav betyder ikke nødvendigvis, at det ikke koger i den.”
Månestrålesofaen tema beskriver meget adskillelse og individet da man kan mærke at der er en distance mellem de voksne og barnet i teksten.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ydre kompositionen af månestrålesofaen er en novelle som er skrevet i kortprosa. Dette kortprosastykke er en erindring fra Christinas barndom fra hun voksede op.
Det der symboliserer at månestrålesofaen er en kortprosa er at der er få ord, men stadig meget indhold – man kan sige at vi kun ser toppen af isbjerget. Man må selv dykke ned for at se hele isbjerget.
I indre komposition skriver Christina i rammefortælling. I starten af novellen læser vi om en igangværende samtale som sker i nuet. Derefter begynder hun at beskrive huset samme dag og dagen forinden. Til sidst i novellen hører vi så igen om en samtale. Denne samtale er starten på den i gangværende vi læser om i starten.
Vi læser novellen fra en synsvinkel - dette er fra barnets vinkel. Når vi læser samtalerne er de mere dramatiske i forhold til resten af novellen netop fordi samtalerne er meget betydningsfulde for forløbet.
Skriv et svar