Indholdsfortegnelse
Kapital 1 Demokrati, etik, moral og jura 2
- Demokrati og medborgerskab 2
- Borgerrettigheder 4
- Menneskerettigheder 6
- Retsstat og retssikkerhed 8
- Etik, moral og jura - Digital dannelse 9
Kapital 2 Retskilder 10
Kapital 3 Juridisk metode 16
Kapital 4 Det danske retssystem - Retssager 16
- Retssystemets opbygning 16
- Domstoletyper: 16
- Det at være dommer for domstolen: 17
- De tre niveauer i retsvæsenet: 17
- Specialdomstolene 18
- De ekstraordinære domstole 19
- Internationale domstole 19
- Civile retssager 19
- -Kompetence i retssager 19
- Retssagers forløb 20
- Principper for retssagers behandling 23
- Appel 24
- Klagenævn og voldgift 25
- Voldgift 25
- Retsmægling 26
Kapital 5/7 Erstatningsret 27
Kapital 8/11 Aftaleret 27
- Centrale begreber, ved indgåelse af en aftale: 29
- Aftalemodellen 30
- Tilbud 30
- Accepts 31
- Nyttereglen: 34
Kapital 12/18 Forbrugerret - Aftaler, køb og kredit 35
Kapital 19 Markedsføring 35
Kapital 20 Handelskøb 35
- Sælgers pligt 35
- Levering og risikoovergang 36
- Leveringstid 36
- Købers pligt 36
- Sælgers misligholdelse 36
- Købers misligholdelse 36
Kapital 21 Fysiske personers hæftelse 36
Kapital 22 Inkasso og Fogedret 36

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Demokrati og medborgerskab
I et demokrati vedtages love af den lovgivende magt, hvilket i Danmark er Folketinget.

Demokrati er dybt afhængig af en forfatning – Grundloven er Danmarks forfatning. Af den fremgår det, hvordan magten er fordelt, og hvordan borgernes rettigheder – menneskerettighederne er sikret.

Grundloven giver også de præcise regler for lovgivningsproceduren. Medborgerskab og sammenhængskraft er afgørende for et vellykket folkestyre.

I et demokrati vedtages love af den lovgivende magt, dvs. i Danmark af Folketinget. Ønsket om lovregulering af et givet område udspringer af en politisk debat blandt borgerne

hvor et flertal mener, at en ensartet adfærd er nødvendig. Forud for, at et lovforslag fremsættes i Folketinget, vil drøftelser med udgangspunkt i de værdier og normer

der findes i samfundet, have defineret flertallets opfattelse. Normer og værdier hænger nøje sammen med befolkningens moralske og etiske holdninger til de emner, der er til diskussion.

Demokrati er dybt afhængig af en forfatning – Grundloven er Danmarks forfatning. Af den fremgår det, hvordan magten er fordelt, og hvordan borgernes rettigheder – menneskerettighederne er sikret.

Grundloven giver også de præcise regler for lovgivningsproceduren. Medborgerskab og sammenhængskraft er afgørende for et vellykket folkestyre.

I dag gives mange informationer via elektroniske kommunikationsmidler, og mange debatter kører på de sociale medier.

Men disse medier bruges desværre også til både amoralske og uetiske optrædener og forbrydelser

så der er stor fokus på digital dannelse – altså råd og vejledning samt lovregulering om, hvordan man bør/må anvende og udtrykke sig via de digitale muligheder.

Jura er alle de regler, der er formelt vedtaget. De er i tæt samspil med de ofte uskrevne regler, som moral og etik fastsætter.

Moral er regler for handling og adfærd, der af samfundet anses for rigtige.

Etik er læren om den rette holdning

Hvordan kan demokrati fungerer?
Demokrati kan kun fungere, hvis flere forskellige forhold er opfyldt.

Det er ikke nok, at borgerne én gang hvert fjerde år går til stemmeboksen og sætter et kryds på stemmesedlen til et folketingsvalg.

Og det er heller ikke nok, at magten er tredelt, og at borgerne er sikret grundlæggende rettigheder som personlig frihed, ytringsfrihed mv.

Disse forhold er naturligvis essentielle for, at man overhovedet kan tale om et demokrati, men hvis det skal give mening, er befolkningen nødt til at udvise medborgerskab.

Medborgerskab betyder, at man som borger tager aktivt del i demokratiet. Det kan den enkelte borger gøre på mange måder og niveauer.

Magtudredningen i 1994/2003
I "Magtudredningen" blev der opstillet en liste over betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan siges at være et velfungerende demokrati:

1. Alle borgere skal have lige politiske rettigheder – det betyder, at alle skal have stemmeret, mindretal skal beskyttes mv. Grundlovens bestemmelser sikrer det.

2. Alle borgere skal have adgang til information – magthaverne (politikerne, forvaltningerne, politiet mv.) må ikke holde oplysninger skjult for befolkningen. Den offentlige debat skal hvile på faktuelt korrekte informationer.

3. Alle borgere skal have rimeligt ens muligheder for at deltage i de politiske drøftelser – alle skal kunne læse og skrive, så man kan læse fx en avis, en nyhed på Internettet, skrive fx et læserbrev eller en klage mv.

Det betyder også, at ingen må være så fattig, at der ikke er overskud til at forholde sig til politiske spørgsmål – en ikke for stor social ulighed er vigtig.

4. Alle borgere skal have tillid til det politiske system – magthaverne. Det betyder, at regeringen skal sikre

at vedtagne love gennemføres, at de, der overtræder gældende regler, straffes, at ingen udnytter en magtposition til egen vinding, at politikerne skal holde deres valgløfter mv.