Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Respirationsfysiologi 2
- Åndedrætscenteret… 2
- Åndedrætsmusklerne 3
- Hikke 4
- Lungekapacitet 5
Egne undersøgelser 5
- Hypotese 5
- Før forsøget. 6
- Måleren 6
- Forsøget… 6
- Benyttede materialer 7
- Forsøgspersoner… 7
- Resultater 8
- Bearbejdning af resultater… 8
- VK og FEV1-målingerne 8
- Pulsmålingen… 9
- Fejlkilder… 9
Diskussion 10
- Vandets tryk 10
- Dykkerrefleksen… 12
- Farer ved fridykning 12
- Fridykning 14
- Fridyknings konkurrencer… 15
Konklusion 15
Litteraturliste 17

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Resultaterne viser at, målingerne for ”normal på land” og ”snorkel på land” er næsten identiske. Kun i ét tilfælde sker det en stor nedsættelse i VK og FEV1 på henholdsvis 0.5 L ; 0.5 L. I de andre ligger nedsættelsen på i gennemsnit 0.1 L for VK samt 0.2 L for FEV1.

Så snart forsøgsperson hopper i vandet, falder VK i gennemsnit 0,18 L., og for FEV1 er tallet i gennemsnit 0,25 L. Gennemsnitstallene for denne måling er kun dækkende for 6 af forsøgspersonerne, da der er et tal, der skiller sig markant ud. Det er resultatet for Malle.

Det er bemærkelsesværdigt at hun mister en hel liter ved bare at sænke kroppen under vandet, og herefter ikke mister lige så meget som de andre, når hun sænker hovedet under vand. Det mest signifikante fald for de andre sker, lige så snart hovedet sænkes under vandet.

Alle på nær én oplever et fald i både VK samt FEV1, faldene svinger fra 0.8 L til 1.6 L for VK og fra 0.9 L til 1.2 L for FEV1. Gennemsnittet for de 6 der oplever et markant fald, ligger tabene på 1.05 L for VK og på 1.08 L for FEV1.

Resultaterne er opdelt, så der i hver gruppe er målinger fra to forsøgspersoner. Grupperne er; Johan og Anders, Nicolai og Kasper samt Laura og Malle. En forsøgsperson er udenfor gruppering, og det er Sisse, da hendes målinger ikke passer til nogen af grupperne.

Da hendes resulterer er næste ens i samtlige situationer, har jeg valgt ikke at medtage hende i de gennemsnitlige beregninger. Denne eksklusion er sket fordi hendes resultater så klart adskiller sig fra alle andre.

Det er i videnskabelige undersøgelser acceptabelt at man kigger nærmere på reaktionsmønstre der skiller sig markant ud fra alle andre målinger. På grund af den korte tidsfrist til denne undersøgelse, er der ikke blevet fundet tid til, at gå ind og undersøge nærmere hvad årsagen til denne markante forskel kan være.

Johan og Anders: Deres kurver falder lidt, efter de er kommet i vandet, og har hovedet oven vande. Herefter falder kurverne drastisk, når hovedet sænkes under vandoverfladen. Se figur 2.

Nicolai og Kasper: Deres kurver falder mere end Johan og Anders’, når de er kommet i vandet, men de falder ligeså drastisk som J & A’s, når hovedet sænkes. Se figur 3.

Laura og Malle: Deres kurver afspejles på to grafer, da de ellers ville være forvirrende. De to grafer ser ud til at være meget forskellige, men kigger man nærmere på dem, kan de godt sammenlignes. Begge oplever et drastisk fald om end ikke på forskellige tidspunkter. Lauras fald kan skyldes manglende øvelse i at svømme/puste med snorkel. Se figur 4.

Er der forskel i målingerne på land med og uden snorkel, skal der kompenseres for denne forskel i den fortsatte bearbejdning af resultaterne. I tabellen er der kompenseret for de resultater, der behøvede det.

Dette burde dog ikke forekomme, da fraktionen er lig 0. Snorkelrøret er større end svælget, så derved kan det udelukkes, at det skulle være snorklens rør, der er skyld i udsvinget. Skulle der forekomme et udsving, må det derfor skyldes, at forsøgspersonen har sværere ved at puste helt ud med en snorkel i munden.