Indledning
I perioden 1900 til 1960 i Danmark nægtede man en bestemt gruppe borgere i at formere sig.
Regeringen indførte nye love til fordel for at udføre kastrationer og sterilisationer af en gruppe borgere med loven på sin side.
I Opgaven arbejder jeg indenfor fagene historie og biologi, hvor der arbejdes med officielle dokumenter omkring lægernes mening omkring kastration, derudover gennemgår jeg arvemasse og nedarvning af gener.
I den redegørende del arbejders der med de forskellige årsager til at de åndssvage ender på anstalterne og de forskellige menneskene lovgivning blev vedtaget udefra.
Der er en analyse af et dokument med en patient der er indlagt på en åndssvage anstalt.
Dertil diskuteres dokumentet hvor jeg igennem analyse og diskussion, afsøger grunden til hvorfor patienten er i fangenskab.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse 3
Aages rejse fra kriminel til kastreret 5
Prisen for en plads i samfundet 8
Den rette ”straf” 9
Litteraturliste 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Konsekvenserne ved at blive erklæret åndssvag var at en kvinde kunne blive stemplet som ”Moralsk defekt”. Dette ville bringe skam over familien og for navnet.
I den slags tilfælde kunne kvinderne blive anbragt på kvindehjem såsom Sprogø.
Her blev kvinderne afskærmet for alle de ”uheldige” lyster de engang havde. Kvinderne var på øen i ubestemt tid.
Det var op til overlægen om kvinderne egnede sig til at komme tilbage til samfundet. Konsekvenserne for de åndssvage mænd var at man skulle anbringes på Livø. På Livø gjaldt de samme rammer for kvinder som gjaldt for mænd.
Sterilisation blev skønnet nødvendig, hvis overlægen vurderede, at det åndssvage individ ville være tilbøjelig til ikke at afvise sine fristelser i fremtiden.
Kvinderne kunne blive sendt tilbage til samfundet igen hvis de gik frivilligt med til at blive steriliseret eller kastreret.6 Man så det som en meget alvorlig forbrydelse at begå seksforbrydelser.
Synet på den åndsvag kom bland andet ud fra den eugeniske ideologi som er racehygiejne. Men her var opmærksomheden på den negative eugenik.
Ved at forbyde de åndssvag i formere kunne man forbedre arvemassen uden frygten for at have åndssvage7 børn i samfundet. De to mænd Gregor
Mendel og Charles Darwin spillede en stor rolle omkring lovgivningen. Darwins teori gik ud på at den menneskeslægt udvikler sig igennem den bedst egnede til overlevelse.
Mendels teori var at organismers egenskab går i arv. Hans teori var i realiteten at de åndssvages egenskaber kommer til at blive arvet at den kommende generation.
Og de var dem der var mindst tilpasset til samfundet og derfor blev de bla. Sendt til Sprogø og Livø hvor de enten kom tilbage med en ny adfærd.
Eller uden deres reproduktive egenskaber. Filosofien bag lovgivningen var at alle mennesker havde rettigheder, men de ”åndsvage” skulle til gengæld miste retten til at sætte afkom i verden.8
Nedarvning foregår ude fra Mendels 1. og 2. lov altså at gener styres udvikling af bestemte fænotyper hos levende organimser.
Mendel 1. lov: allele gener nedarves således at de afskilles ligeligt i meiosen. Mendels 2. lov: gener for forskellige egenskaber nedarves uafhængigt af hindanden i meiosen9
Skriv et svar