Indledning
Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, eller ”OECD” om man vil, er en organisation der skal sikre høj og stabil vækst til forbedring af befolkningens levestandard.
Da OECD er en stor, global forening, har den også indflydelse på Danmark. I en OECD-rapport som blev offentliggjort i 2010, fremviser organisationen en række forslag til forbedringer og løsninger på visse aspekter, i det danske samfund.
OECD mener blandt andet, at der gradvist skal indføres brugerbetaling og at skatterne skal sænkes, til fordel for vækst og på grund af generelt behov for økonomisk konsolidering i alle lande.
Privatisering af den offentlige sektor var også et punkt, i rapporten, som skulle ”booste” den danske økonomi.
Mange undersøgelser blev foretaget i forbindelse med disse anbefalinger fra OECD, heriblandt en del Gallup-undersøgelser.
Hvad synes den danske befolkning altså om OECD’s forslag, og bliver der bakket op omkring dem, på trods af markante anbefalinger, som f.eks. afskaffelsen af efterlønnen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Figur 1:
Figur 1 viser en undersøgelse, som blev foretaget af Gallup i 2012. Undersøgelsen er formidlet i form af et horisontalt stablet pindediagram, der bygger på 1027 repræsentativt udvalgte vælgere. Figuren har som formål, at vise den danske befolknings holdninger til skatten i landet.
Mere specifikt, blev 1027 mennesker spurgt om de synes det ville være mest fornuftigt for Danmark, hvis deres husstand skulle betale mere eller mindre i skat.
I forspalten ser vi en kategorisering af de adspurgte, i køn, alder og partivalg. Hovedspalten fremviser de forskellige svarmuligheder, som her er graden af hvor meget/mindre man vil betale i skat.
Det særligt iøjnefaldende ved figuren er den store mængde folk som ikke mener, at skatten skal ændres. I næsten alle forspaltens kategorier, er der flest procent der har svaret, at de synes skatten skal forblive uændret.
Kun i målingerne for Liberal Alliance er ”Uændret” ikke det hyppigste svar. Her er der 42% der mener at skatten skal sænkes og 27% der ikke mener, at den skal ændres.
Det er også værd at lægge mærke til mængden af respondenter der mener at skatten skal være ”Meget mindre” og hvordan den er betydelig højere.
Figur 2:
I dette horisontale søjlediagram ser vi 1082 repræsentativt udvalgte vælgere, som får stillet spørgsmålet: Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn:
Jeg betaler med glæde min skat til det danske samfund. I forspalten ser vi tre kategorier: ”Blå blok”, ”Rød Blok” og ”Alle”. I hovedspalten ser vi graden af enighed i dette udsagn, som er opdelt i kategorierne:
”Helt enig”, ”delvis enig”, ”helt uenig” og ”ved ikke”. Ligesom i figur 1, kan man igen se sammenhængen mellem rød blok og blå bloks resultater.
En overvejende mængde af respondenterne fra rød blok, er helt enig i udsagnet, med 59% på dette svar, hvorimod blot 24% af respondenter fra blå blok har svaret det.
Hvis man fortsætter med at analysere undersøgelsens resultat, ud fra ideologi og/eller fløj, er det også værd at lægge mærke til de 6% i blå blok, der er helt uenige med udsagnet.
Der er nemlig kun 2% fra rød blok der absolut ikke betaler sin skat med glæde. Resultaterne for kategorien ”Ved ikke” viser også sammenhængen mellem graden af ”glæde” der føles når borgeren betaler skat og hvilken blok de repræsenterer, idet blå blok har 12% på dette svar i forhold til rød bloks 8%.
Skriv et svar