Indholdsfortegnelse
Links til powerpoints 1
11.14 Koncernregnskaber 2
13.1 Indholdet af en analyse af indtjeningsevnen 2
- Indekstal 4
- Eksempel: Virksomheden BASIL A/S (fiktiv) 5
- Uddrag af ledelsesberetning for BASIL A/S 5
- Kommentarer til analysen af indtjeningsevnen DEL 6
- Analyse af de fundne forholds påvirkning på udviklingen i indekstallene for indtjeningsevnen DEL 7
Kapitel 16 7
- 16.1 analyse af soliditeten 8
- 16.2 Analyse af likviditeten 8
- Tjener virksomheden på at arbejde med gæld? 10
- 16. 3 kommentar til analysen af soliditeten og likviditeten 10
17.3 CSR-begrebet 10
- 17.3.1 Code of Conduct 12
- 17.3.2 MIljøaktiviter 13
18.CSR-rapportering og - analyse 18
- 18.1 CSR-rapportering 18
- 18.1.1 Rapportering efter årsregnskabsloven 19
- 18.1.2 Rapportering efter FN’s Global Compact 20

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
- En koncern består af et moderselvskab og et eller flere datterselskaber
o Moderselvskab: Et selvskab som ejer eller råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne i et andet selvskab, når der skal stemmes om nye tiltag i et eller flere selvskaber (datterselvskab).

o Datterselvskab: Et selvskab i en koncern, der ejes helt eller delvist af et moderselskab, altså er virksomheden ejet af en anden.

- Der skal udarbejdes koncernregnskab, fordi en koncern er så tæt forbundet økonomisk og er derfor tæt på at blive betegnet som en virksomhed, der af forskellige årsager er organiseret som flere virksomheder.

- Eksempel:
o Et selskab (moderselskabet) vil fx starte med at eksportere til Kina, og for at mindske risikoen oprettes et datterselskab, der skal stå for salget på det kinesiske marked.

Der er nu tale om en koncern, nemlig et moderselskab og et datterselskab, men hele aktiviteten kunne lige så godt foregå i ét selskab.

---

Omsætningen er steget med 35 % i perioden. Det fremgår af ledelsesberetningen, at væksten i omsætningen kommer fra eksportmarkederne

idet salget på hjemmemarkedet har været stagnerende. Det er især virksomhedens salg til Tyskland, Sverige og Norge, der har været i vækst.

Virksomhedens produktionsomkostninger er i samme periode steget med 37 %. Produktionsomkostningerne består både af variable omkostninger og kapacitetsomkostninger.

De variable produktionsomkostninger vil som udgangspunkt stige i samme takt som omsætningen. Der har imidlertid været tale om stigende råvarepriser i perioden.

Samtidig har salgspriserne på hjemmemarkedet været pressede pga. hård konkurrence. Begge dele kan være med til at forklare den negative udvikling i forholdet mellem omsætning og produktionsomkostninger.

Virksomhedens distributionsomkostninger er steget med 17 % i perioden. En del af distributionsomkostningerne er variable og vil derfor blive forøget, når omsætningen stiger.

Virksomheden har dog indgået en partnerskabsaftale med et speditionsfirma, hvilket har effektiviseret distributionen.

Dette kan være en væsentlig årsag til den forholdsvis lave stigning i distributionsomkostningerne.

Administrationsomkostningerne er steget med 33 %. Administrationsomkostningerne består af kapacitetsomkostninger, og på den baggrund må stigningen betragtes som relativt høj

idet den langt overgår almindelig prisudvikling. Årsagen kan bl.a. være, at den øgede aktivitet har krævet en øget kapacitet i administrationsafdelingen.

Det fremgår også af ledelsesberetningen, at virksomheden i perioden har indført et nyt økonomistyringssystem, der har givet en del indkøringsproblemer.