Vi er kede af fake news, men vi lyver vores børn op i… | Analyse

Indledning
Vi nutidens mennesker lever i en meget urolig virkelighed, børn fødes ind i en klimakritisk verden, hvor klimakatastrofen står uden for døren og banker på.

Klimaproblemet har ramt Danmark, og det går ud over hele befolkningen. Klima- og biodiversitetsdebatten raser, fordi vi har valgt at vedtage en ny form for passiv kollektiv kynisme, hvor vi peger skylden på alle vores afkom.

Og har vi bare optimistisk tænkning og girafsprog blandet med en anerkendende tankegang, der giver løsninger på alle problemer?

Uddrag
Han mener ikke, at der mangler information i faget, da de har tragiske fakta fra naturvidenskaben, men derimod mangel på anerkendelse og erkendelse af, at der skal gøres noget - der virkelig er en sandhed, som man burde kunne forbinde.

I denne sag hævder Willig, at humaniora og samfundsvidenskab havde sovet i timen. Her tager Willig metafor i brug, hvor han mener, at humaniora og samfundsvidenskab har gået glip af noget, fordi de netop har sovet i timen.

Her er også Willigs belæg, at de ikke har etableret nye standarder eller skitseret adfærdsmæssige justeringer, der er i overensstemmelse med naturvidenskabens dystre realiteter.

Willigs hjemmel er, at humanistiske og samfundsvidenskabelige opkald er alt for aggressive, da de hænger ved vores sociale erfaring, selvom det er en sandhed, som vi burde kunne forbinde os med.

Rasmus Willig føler også, at politikerne er alt for optimistiske i forhold til situationen. Han hævder, at befolkningen blot hæver deres stemmer og undlader at dele den dårlige side af fortællingen.

Igen forstås det, som om alt er ih og åh så dejligt, på trods af at det er menneskers fremtid og levevis, der er på spil. Det oplyser han også ved at nævne, “Vi er kede af fake news, men vi lyver vores børn op i deres åbne ansigter hver eneste dag.”

Willig mener, at vi skal pakke hele problemet omkring klimakatastrofen og lade som om, at det hele løser sig af sig selv.

Men hvorfor skulle vi tro, at alt er godt, når det i sidste ende er for sent at tage fat på klimakatastrofen, og det kun er et spørgsmål om tid, før det ødelægger vores samfund?

Willig mener ikke, at der bare skal dukke gode eksempler op; han mener, at det inderst inde er tid til forandring, og at folk åbner sig og ikke skjuler noget så væsentligt som et individs fremtid.

Willigs påstand her er, at vi lyver for vores børn og, endnu vigtigere, for os selv hver dag, hvor hans belæg er, at vi kun fortæller de positive dele af historier og ikke de ubehagelige.

Hans hjemmel er, at det ikke kan være rimeligt, at ingen forstår, hvad vi skal gøre, ikke nogen, der ved, hvor vi er på vej hen eller ikke tør tage ansvar, selvom de er fuldt ud klar over, hvad der foregår.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu