Uspiselige spisesedler | Analyse | Johannes Møllehave

Indledning
Kronikken ”Uspiselige spisesedler” er skrevet af den danske præst, foredragsholder og forfatter Johannes Møllehave (f. 1937). Kronikken blev udgivet i Politiken, d. 6. september 2008.

Den handler om at Johannes Møllehave mener at ”sladderen er blevet ubegrænset”, hvilket derved er hans påstand. Kronikken er derfor nærmest et langt belæg for denne påstand.

Han kritiserer de aviser der har deres forsidescoops stående på diverse såkaldte spisesedler overalt i byerne hvor der sælges aviser

altså aviserne B.T. og Ekstra Bladet – sensationspressen som Johannes Møllehave kalder dem, det som mange flere nok kender som formiddagsaviserne.

Uddrag
Men han bruger ikke kun andre personer som opinionsledere, han bruger på en måde også sig selv, i det han siger: ” Jeg skammer mig over at leve i et land, hvor man næppe havde frigivet pornoen, før den blev til sensationsporno.” (l. 54)

og senere igen henviser han til sit eget liv, da han var fængselspræst (l. 72). Men jeg tror ikke, at han har inddraget sig selv i kronikken for at få sig selv til at fremstå som en vertikal opinionsleder

jeg tror tvært imod, ud fra inspirationsmaterialet, at han er typen der ikke føler sig hævet over andre – derfor hans henvisning til Jesus Bjergprædiken (l. 259).

Johannes Møllehave styrker også sin påstand på andre måder end ved autoritetsargumentation, f.eks. ved at sammenligne Danmark med England (l. 84).

I England kan chefredaktørerne tilsyneladende blive dømt hårdt for at kalde mennesker for mordere før retten har talt – dette er langt fra tilfældet i Danmark.

Derudover kommer han ord med negative konnotationer om forskellige begreber så denotationen ændres. konnotationer er et ordvalgsargument

hvor man enten tillægger et ord positive eller negative bibetydninger. Han omtaler f.eks. sensationspressen

som jeg vil mene i forvejen er et negativt ladet ord, som sensationspornoen – et mere neutralt ladet ord, som har samme betydning, kunne f.eks. være formiddagsaviserne.

Desuden siger han: ” Jeg har i øvrigt lagt mærke til, at ord, der begynder med sl- næsten altid er negative på dansk.” (l. 241). Her fortæller han altså læseren indirekte, at ”sladder” er noget negativt

og på den måde er der nok større sandsynlighed, for at han får overbevist læseren om sin påstand. I et af eksemplerne fra linje 5 til 15, har Ekstra Bladet også brugt et autoritetsargument (l. 8)

nemlig kvantiteten af den danske befolkning som autoritet, men Johannes Møllehave undrer sig ganske fornuftigt over

om de virkelig har hele befolkningen i ryggen i påstanden om at ”Danskerne er rasende over slagtningen af Lisa” (l. 34), og kommer med det retoriske spørgsmål: ”Har Ekstra Bladet virkelig hele nationen i ryggen her?” (l. 35).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu