Uspiselige spisesedler | Analyse

Indledning
Kronikken ”Uspiselige spisesedler” er skrevet af den danske præst, foredragsholder og forfatter Johannes Møllehave (f. 1937). Kronikken blev udgivet i Politiken, d. 6. september 2008.

Den handler om at Johannes Møllehave mener at ”sladderen er blevet ubegrænset”, hvilket derved er hans påstand.

Kronikken er derfor nærmest et langt belæg for denne påstand. Han kritiserer de aviser der har deres forsidescoops stående på diverse såkaldte spisesedler overalt i byerne hvor der sælges aviser, altså aviserne B.T. og Ekstra Bladet – sensationspressen som Johannes Møllehave kalder dem, det som mange flere nok kender som formiddagsaviserne.

Han kritiserer dem for at være alt for direkte, og sige ting som er misvisende og i enkelte tilfælde endda usande.

Igennem kronikken kommer Johannes Møllehave med eksempler fra nogle af de to avisers spisesedler, hvor han fortæller, hvorfor han mener, at de ikke hører hjemme i det offentlige rum.

Uddrag
børnebørn, og derved børn generelt, som et virkemiddel til at underbygge sin påstand, og da vi alle, formenligt, ønsker at børnene i Danmark skal have det så godt som muligt, og altså ikke skal være ramt af de samme bekymringer som voksne rammes af – som er de ting spisesedlerne ofte omhandler.

Johannes Møllehave bruger flere gange børn i sin kronik, og han opbygger derved en form for trusselsargument, der siger, at hvis der ikke bliver grebet ind, kan det i værste tilfælde komme til at gå ud over vores børn.

Bl.a. også da han indirekte siger, at de to aviser er hykleriske, da han nævner at børn på vej til skole ser ting på spisesedlerne, som redaktionerne mener ingen børn burde have set (l. 104).

Som tidligere nævnt henviser Johannes Møllehave til en del kendte, og i endnu højere grad anerkendte, personer i forbindelse med nutidens sladder.

Han henviser specielt til H.C. Andersen og flere af hans eventyrer og fabler, men også personer som Poul Henningsen, Storm P., Jesus, Einstein og Benny Andersen bliver nævnt i teksten.

Man kan altså ikke kritisere Johannes Møllehave for ikke at henvise til nogle personer som alle kender eller har hørt om.

Når man bruger personer som disse, og de ting de har sagt, til at underbygge ens påstand med belæg, kaldes det for autoritetsargumenter.

Alle personerne vil betegnes som vertikale opinionsledere, da de alle befinder sig på et højere niveau – dette kommer selvfølgelig an på hvem det er der læser, men for den gennemsnitlige Politiken-læser må de vurderes til at være vertikale i stedet for horisontale.

Horisontale opinionsledere er nemlig personer, der befinder sig på samme niveau. Men han bruger ikke kun andre personer som opinionsledere, han bruger på en måde også sig selv, i det han siger: ”

Jeg skammer mig over at leve i et land, hvor man næppe havde frigivet pornoen, før den blev til sensationsporno.”

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu