Uro i forstæderne | Analyse | Leif Panduro | 10 i Karakter

Indledning
At skille sig ud fra andre kan være en kamp, selvom i dagens tid kan synet på at være anderledes virke helt unikt.

Man kan være anderledes på mange måder. Man skal skille sig ud, fordi man f.eks. har en anden tro, seksualitet, nationalitet, udseendemæssigt eller noget helt femte.

Det kan være rigtig svært at forholde sig til at være anderledes, da vi lever i et homogent samfund, hvor en stor del af vores handlinger, udsende mm.

Uddrag
”Uro i forstæderne” er en novelle af Leif Panduro, skrevet i 1962. Novellen handler om det ensartede samfund man levede i, hvilket passer vel med perioden.

I novellen ”Uro i forstæderne” optræder en eksplicit-fortæller, som er synlig og optræder selv i historien. ”Vi listede os ind og gik op i hans soveværelse, hvor han lå og sov.”- s. 172, linje 35.

I ovenstående citat, ses det, at det er en eksplicit-jeg-fortæller, som optræder i novellen. ”vi”. Novellen har mange genretræk inden for genren noveller.

Uro i forstæderne starter med in medias res, altså det vil sige, at den begynder midt på i handlingen ”Vi kunne absolut ikke have det!

Sådan som landet lå var der intet andet at gøre!” s. 173, linje 1. Citatet viser, at læseren modtager begyndelsen uden nogen baggrundsviden.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu