Torben og Maria | Analyse | Naja Marie Aidt | 12 i Karakter

Indledning
Kan det virkelig være rigtigt? Hvordan kan man som individ være i stand til at give sin efterkommer en modbydelig start på livet?

“Du skal slå ham i røven, så han ikke får mærker.” Dette er blot en af de yderst voldsomme situationer, der opstår i en novelle af Naja Marie Aidt:

“Torben og Maria” fra novellesamlingen Bavian, der blev udgivet i 2006. Novellen afspejler sig i flere af samlingens værker

der primært har fokus på tabuer og barske familieproblemer. I dette tilfælde er omsorgssvigt og social arv hovedtemaet.

Novellen “Torben og Maria” omhandler hverdagssituationer i en socialt negativt præget familie. Den unge alenemor Maria og hendes lille søn

Torben lever livet i en ond cirkel, hvor interne forhold bl.a. kommer til udtryk. Det starter altid med deres gåture på gaden. Maria sætter sig på en bænk og taler i telefon med sin bror, Bjørn mens Torben leger.

Uddrag
Fortælleren bruger flere gange i novellen fortællerkommentarer, hvilket udnyttes til at belære læseren om, hvilken opfattelse man bør have.

Dette gør den dermed også subjektiv men samtidigt upålidelig. “Hun slår sit lille barn, til det holder op med at skrige.

Det er en dreng. Han hedder Torben. Det er der ikke mange der kalder deres sønner mere. Jo, Maria! Dét kan man sige om hende” (S. 2 l. 12-13).

Udover de subjektive kommentarer fortælleren giver, er novellen også beskrevet gradvist subjektivt: “Hun binder ham til tremmesengen.

Det behøver hun slet ikke. Han ligger altid stille” (S. 6 l. 21-22). Der er ingen tvivl om, hvilken side fortælleren er på.

Udover personalfortælleren, er der et strejf af alvidende: “De er da begyndt at undre sig. Torben er sky. Men han er også voldsom.

Han slår efter de andre børn, når de kommer i nærheden af ham.” (S. 6 l. 26-27 – S. 7 l. 1-2). Fortælleren er altså vidende om, hvad der sker, andre steder end på kun et sted af gangen.

Dog strider dette eksempel imod: “Det eneste jeg ikke kan sige om dig, er hvad du sidder og tænker på sofaen om natten”.

Det beviser, at fortælleren ikke er hundrede procent alvidende, da han ikke ved, hvad hun sidder og tænker på om natten.

Senere i novellen sker der et fortællerskift: “Åh Maria. Bjørn er din bror, Torben er din søn. Jeg er Bjerget.” (S. 8 l. 1-3).
Her går det op for læseren, hvem der gennem hele historien har været fortæller. Udover dette, er Bjerget jeg-fortæller, hvilket giver en sammenlagt forståelse for den subjektive rolle.

For at binde dette sammen med den psykologiske slutning på novellen, er man her pludselig bevidst om, at Bjerget har en markant kontrol over Marias liv.

Indledningen af novellen giver os allerede et billede af, hvordan Maria ser ud. “At hendes hår er gult og mørkt i bunden?

At hun elsker flæskesteg med svær? At hun som barn holdt af at se ud over de flade marker, i skumringen, i februar? ”(S. 1 l. 1-4).

Fortælleren giver os gennem hele novellen indirekte et negativt billede af hende: “Hun skubber tallerkenen fra sig.

Hun har spist det hele, også den lille dusk kruspersille der lå på kartoflerne som pynt.” (S. 5 l. 17-19). Det formodes, at hun er omkring 20’erne, da Bjergets fortælling lyder: “Du var så … ny!

Det var vist den sommer du fyldte 17.” (S. 8 l. 10-11). Læseren får helt fra starten et tydeligt billede af, hvordan hun behandler sin søn, Torben.

Hun yder både psykisk og fysisk vold, aktivt og passivt, men grunden ligger uden tvivl i hende selv. Hendes turbulente cirkel kommer af social arv, der aldrig stopper.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu