Toner og overtoner | Opgave | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
Form:

Teori:

Metode:

Måleresultater:

Beregninger:
- Lydens hastighed beregnes her:
- Udfyld nu tabellen ud fra måleresultaterne og teorien ovenfor.
- Vis eksempler på beregninger (alle seks beregninger for en af tonerne i tabellen):
- Sammenlign de målte frekvenser med de beregnede frekvenser. Er der en tendens, der går igen?
- Sammenlign de målte frekvenser med de beregnede frekvenser. Er der en tendens, der går igen?

C grundtone:

E grundtone:

G grundtone:

Giv et rør en dask på siden med prop i enden og samme rør uden prop i enden. Hvad sker der med tonen? Giv en forklaring.

Konklusion:

OPGAVE 2.58
- Hvad siger det om længden af øregangen?

OPGAVE 2.59
- Hvad er frekvensen af 2. overtone?

-OPGAVE 2.60
- Hvad er frekvensen af de næste to overtoner?

OPGAVE 2.61
a. Hvad er grundtonen, når ingen af ventilerne er trykket ned?
b. En af ventilerne trykkes nu ned, og grundtonen ændres til 105 Hz. Hvor langt er det lille ekstra rør, der tilsluttes?

Uddrag
Formål:
At undersøge hvordan toner og overtoners frekvens afhænger af et (tone)rørs længde.

Vi kender alle til, at man kan lave en tone ved at puste hen over en flaske, og tonens højde (frekvens) kan ændres

hvis man hælder vand i flasken. I stedet for flasker med vand kan vi bruge plastikrør med prop i den ene ende. Giver man røret et slag, vil røret give en lyd, som vi vil optage og analysere.

Teori:
Det halvåbne rør giver en lyd, som er en blanding af en grundtone og nogle overtoner.

Grundtonens frekvens kalder vi f1 og de to første overtoners frekvens kalder vi f2 og f3. Disse tre toners frekvenser måler vi med Logger Pro.

Vi kan bruge denne formel til at beregne lydens hastighed i m/s (se opg 2.18 i i-bogen):
v = 331 + 0,6 • T, hvor T er temperaturen.

Ud fra rørets længde L kan vi beregne de tre toners bølgelængder:
Ved brug af bølgeligningen, , kan vi forudsige de tre toners frekvens,når vi kender lydens hastighed og tonernes bølgelængde:

og tilsvarende for f2 og f3. Tonernes svingninger (luftens bevægelse) er vist i figuren her, som er fra i-bogen afsnit 2.7

hvor der også er en animation af luftmolekylernes bevægelse. Bug på bølgen viser hvor luftens molekyler bevæger sig mest.

---

- Sammenlign de målte frekvenser med de beregnede frekvenser. Er der en tendens, der går igen?

De målte frekvenser passer ikke helt med de beregnede frekvenser. De målte frekvenser har tendens til at være en smule lavere end de beregnede frekvenser.

Dog er det ved grundtonen for C og E, de målte frekvenser der er højere end de beregnede frekvenser.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu