Indledning
Forholdet mellem mennesker og natur har ændret sig meget gennem årenes løb. Under industrialiseringen så mennesket sig selv som herren over naturen og udnyttede dens ressourcer.

Før industrialiseringen, altså romantikken blev naturen tilbedt, og fremstod som en større magt.

Men er mennesket bare af naturens afkom eller naturen bare en ressource til mennesket?

Men hvad adskiller mennesket fra naturen?

Uddrag
I anden strofe får naturen et mere moderligt billede. Naturen bliver igen besjælet ved at beskrive den med ord som bryst, afkom, barnlig og dier.

Ordene går op i en højere enhed da de alle kan samles indenfor et semantisk felt, der knytter til moderlige egenskaber.

Som moder får naturen en rolle som menneskets beskytter, pga. en moder passer på sit afkom.

”Du, ved hvis uendelige Bryst” dette citat giver naturen de moderlige egenskaber, og samtidig beskrives naturen som noget uendeligt, det fremhæver hvordan naturen er større end mennesket og at naturen vil blive ved med at føde og tage sig af menneskene.

I tredje strofe optræder der ny person, gud. I romantikken var den danske befolkning underlagt kristendommen, og derfor var der en tro på at gud som skaberen har skabt alt på jorden.

”Skaberen i trofast Ægteskab Dig med Almagts Vælde Mage kalder” Selvom gud optræder i digtet, er han stadig en biperson, hvor det han har skabt, er hovedrollen.