Indledning
Dokumentarfilmen ”Testamentet” udkom i 2011 og er instrueret af Christian Sønderby Jepsen. Vi følger hovedpersonen Henrik, som kæmper med et alkohol- og stofmisbrug, problemer i ægteskabet og stigende gæld.
Han er 31 år og bor i den midtjyske by Skals udenfor Viborg. Da det ser allermest sort ud, dør hans velhavende morfar og efterlader sig et testamente.
Udsigten til et nyt liv fyldt med muligheder tiltaler dog flere familiemedlemmer, og i kampen om formuen ser en lang række skandaler fra fortiden dagens lys.
Uddrag
Selvom faktakoder er dominerende, er der også gjort brug af fiktionskoder. Hen mod slutningen frigør Henrik sig selv i et slags ritual.
Han bygger et trækors og sømmer billeder af sine familiemedlemmer fast. Herefter klipper han sit hår af og sætter på barbarisk vis ild til korset imens Rammsteins ”Ich will” spiller indover.
Denne sekvens virker ekstremt overdramatisk, og den voldsomme underlægningsmusikken bidrager klart til at opbygge en stemning. Fiktionskoden ses i form af asynkron lyd.
1:15:20 inde i dokumentaren afslører Henrik, at det testamente, som han påstod at kende til og hvori han og hans brødre står nævnt, ikke eksisterer.
Vi kan næsten regne ud, at scenerne ikke vises i kronologisk rækkefølge, for så ville vi have kendt til sandheden fra start. Instruktøren har altså bevidst tilbageholdt denne information for at skabe suspense, hvilket er endnu en fiktionskode.