Indledning
Denne analyse er baseret på statsminister Mette Frederiksens politiske tale ved arrangement på Marienborg for Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn den 13. august 2019.

I 1893 blev et drengehjem ved navn af Godhavn oprettet i Tisvilde. Institutionen anbragte drenge der blev opfattet som adfærdsvanskelige.

Formålet med og målet med en anbringelse er at imødekomme barnets eller den unges behov for hjælp og støtte, men Godhavnsdrengene oplevede tværtimod dette.

I 2005 fremkommer DR-dokumentaren, som beskriver tidligere anbragte drenges oplevelse af Godhavn.

Dokumentaren afslører voldsomme fysiske og seksuelle overgreb på de anbragte drenge, der havde foregået i 1960’erne. Godhavnsdrengene har siden da kæmpet for en undskyldning fra Danmark.

Uddrag
”For nogle år siden gav jeg dig, Poul Erik, et løfte, som du gav videre til godhavnsdrengene. Jeg har tænkt over, om I dengang tænkte: Det kommer hun ikke til at opfylde.

Men jeg vil indfri mit løfte. I dag vil Danmark give en undskyldning for det, der skete, da I var børn. (l.5-10)”

Dette er et godt eksempel på Mette Frederiksens brug af Etos i talen. Poul Erik er en af de mange Godhavnsdrenge, der i årevis har efterspurgt en undskyldning fra Danmark.

Mette Frederiksen viser sin troværdighed ved at holde sit løfte, som hun engang havde givet Poul Erik og Godhavnsdrengene.

Dette gendriver hun igennem hele talen, indtil hun til sidst på vegne af hele Danmark giver en undskyldning. Hun forsikrer med dette at selvom de i fortiden er blevet svigtet, kan de stole på hende.

Mette Frederiksen tager også en del retoriske virkemidler i brug gennem talen. Især gør hun hyppigt brug af tretrinsraketten.

Frederiksen bruger eksempelvis tretrinsraketten til at beskrive behandlingen af Godhavnsdrengede med ordene: ”Overset. Glemt. Kasseret. (l. 48)” og ” Men det var ikke jeres skyld.