Indholdsfortegnelse
Formoversigt
Modulationsdel (Gennemføringsdel) Takt 101-166
Reprisen Takt. 165-299
De Tonale Hovedstationer
Perspektivering
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Det er strygerne, der indleder stykket. De delte bratscher begynder med en vibrerende akkordbrydning.
Celli og kontrabasser (der er noteret på et noderække) markerer bastonen på den første fjerdedel af hver takt. Efter en takt kommer hovedtemaet ind, hvor det spilles i oktaver mellem 1. og 2. violiner.
Hovedtemaet består af en regelmæssig otte-takters frase og spilles stille (piano). Det er kendetegnet ved en konstant rytme.
1. gr. : Præsenterer som går igen senere i brudstykker.
2. gr. : starter med hovedtemaet t. 21-29.
3. gr. : rytmisk modsat af hovedtema. Sidetemaet er i t. 44 ved bassen og violinerne. som kommer igen i t. 52 i fløjten og træblæserne. – Ind imellem er der et lille solostykke i træblæserne i t. 45-46.
Dette solostykke kommer igen i violinerne i t. 53.
I takterne 45-46 optræder der en solosektion, der er struktureret som et spørgsmål og svar.
I side-temaet sker der nu en modulation af tonearten, så side-temaet spilles i Bb-dur, som er parallelt med den oprindelige tonika, i takterne 48-55. Bb-dur fungerer som den nye tonika.
4. gr. : I træblæserne, klarinetten og fagotten, kan man observere en fragmentarisk version af hovedtemaet i takterne 72-75.
Dette fungerer som et spørgsmål til en tematisering, der ses i takterne 78-80, som svarer på det. Med andre ord, der er en tematisering i takterne 72-80, og den gentages i takterne 82-87.
Intet primært epilog tema, men primært brudstykker af hovedtemaet.
Modulationsdel (gennemføringsdel) takt 101-166
Stykket fremhæver og udforsker materialet fra ekspositionsdelen. Det er sonatesatsens dramatiske klimaks.
Dette klimaks er opdelt i fem faser, hvor hvert trin bidrager til spændingen og intensiteten i musikken.
Hver fase adskilles brat af skiftevis forte og piano.
Tonearten skifter tilbage til g-mol, i t. 124-132. Ved sekstoners skalanedgange i 1. violinen.
1. fase : I denne passage kan man observere en repræsentation af de første otte takter af hovedtemaet (takterne 1-8).
Dog bemærker man, at de spilles med de samme toner, undtagen for C og G, som er forhøjet med krydser (#). Dette skaber en subtil variation i melodiens klangfarve.
2. fase : De indledende fire takter af hovedtemaet bliver her spillet vekselvis mellem høje og dybe instrumenter. For eksempel i takt 115 spilles det af bratschen, celloen, kontrabassen og fagotten.
Det samme mønster kan ses i takt 119, hvor begge violiner deltager. Denne vekslen mellem registerne skaber en interessant kontrast og variation i musikken.
Skriv et svar