Sveriges Økonomi | IØ | 10 i Karakter

Indholdsfortegnelse
AFLEVERINGSOPGAVE VEDR. SVERIGES ØKONOMI
1. a. Ud fra bilag 1 bedes du beregne udviklingen (i % /indeks) i BNP (faste 2021-priser) fra 2008 til 2018 for både Sverige og Danmark.

b. Ud fra bilag 1 bedes du ligeledes beregne udviklingen (i % / indeks) i BNP pr. indbygger fra 2008 til 2018 for både Sverige og Danmark (Husk nu at få det rigtige antal nuller med i beregningerne - og beregningerne vises! Der er jo forskel på mio. og mia.)

c. Forklar og kommenter på forskellene i dine resultater fra spørgsmål 1 og 2 for både Sverige og Danmark

d. Hvad viser beregningerne om velstandsudviklingen i hhv. Sverige og Danmark fra 2008 til 2018? Og hvad viser beregningerne IKKE noget om?

2. a. Forklar kort hvad der forstås ved et lands priskonkurrenceevne (se det korte afsnit 23.1 i lærebogen)

b. D. 03.0717 var kursen på SEK (sve. Kroner) 77,18 og d. 02/07/18 var kursenpå SEK 71,30 (se bilag 2). Beregn den procentvise udvikling i SEK i forhold til DKK i denne periode.

c. Forklar hvordan denne udvikling alt andet lige påvirker den svenske konkurrenceevne i forhold til danske virksomheder.

d. Forklar hvordan udviklingen i SEK-kursen i ovennævnte periode har påvirket svensk økonomi. Inddrag set såvel fra svenske virksomheders synsvinkel som fra svenske husholdningers synsvinkel.

e. Ud fra bilag 3 bedes du forklare hvordan udviklingen i enhedslønomk. Fra 2012 (3 kvt.) til 2018 (2. kvt.) i hhv. Sverige og Danmark har påvirket den svenske konkurrenceevne over danske virksomheder i denne periode.

3. a. Analyser på baggrund af bilag 4 den forventede økonomiske vækst i Sverige i 2018. Forklar herunder hvilke 2 poster på / faktorer i forsyningsbalancen, der øger den økonomiske vækst mest.

4. a. Analyser med udgangspunkt i bilag 6 og i bilag 8 hvilke langsigtede udfordringer det svenske arbejdsmarked står overfor.

b. Vurder hvilke arbejdsmarkspolitiske instrumenter, der kan løse disse udfordringer.

Uddrag
Sveriges BNP er omtrent steget med 20 % i perioden fra 2008 til 2018. Trods den store stigning i BNP er deres BNP pr. indbygger dog kun steget med 7,76 &.

BNP pr. indbygger er i mange tilfælde det mest interessante begreb at analysere, idet dette den reelle stigning i BNP sammenlignet med, størrelsen på befolkningsstigningen i det gældende land.

Forskellen i udviklingen af Sveriges samlede BNP og BNP pr. indbygger vidner om hvor kraftig stigende befolkningstal Sverige havde i perioden.

Det samme er gældende for Danmark, hvor landets samlede BNP har oplevet en større stigning på 9,03 procent i perioden fra 2008 til 2018, hvorimod BNP pr.

indbygger kun har oplevet en stigning på 3,19 procent. Dette vidner ligeledes om en kraftig stigning i befolkningstallet i landet.

Udviklinger som disse, er aldeles naturlige, og i alle lande, hvor der er en stigning i befolkningstallet, vil den samlede BNP stige procentuelt mere end landets BNP pr. indbygger.

Hvis landets befolkningstal derimod er faldende, vil BNP pr. indbygger stige procentuelt mere end landets samlede BNP, i tilfælde af en stigende BNP.

---

Beregninger i de foregående opgaver giver udtryk for en positiv velstandsudvikling med økonomisk vækst i begge lande. Dog oplever Sverige en større vækst i BNP, samt BNP pr. indbygger, ift.

Danmark. Dette indikerer at Sveriges velstandsudvikling er større, end Danmarks udvikling. BNP’s udvikling i landende er alt i alt en indikation af, størrelsen på udviklingen af landets produktion, idet denne faktor, som BNP vurderer et lands velstand på.

Dog bliver BNP kritiseret af mange økonomer, som indikator for et lands velstand, Dette skyldes en række parameter. Nogle anser BNP skeptisk, da det ikke er alle typer for produktion som medregnes:

Hjemmeproduktion medregnes ikke i et lands BNP, da dette for det meste er til eget forbrug. Dette påvirker derfor ulandenes BNP markant, idet større dele af befolkningen i disse lande, udelukkende lever af egen produktion.

I dette tilfælde med Sverige og Danmark er dette dog ikke en markant væsentlig faktor, idet fødevareproduktionen, samt børnepasning er en erhvervsmæssig produktion og derfor regnes med i landets samlede BNP.

Derudover medregnes der ikke en skæv indkomstfordeling i et lands BNP pr. indbygger, idet dette blot er et gennemsnit af befolkningen overordnet set.

Dette er igen kun en væsentlig faktor i ulande, hvor landets velfærdsstat ikke er nær så udviklet, som Danmarks og Sveriges. Disse to landes GINI-koefficienter er forholdsvis lave, som vidner om en lille indkomstfordeling.

Desuden opgives BNP i dollars for nemmere at kunne sammenligne et lands nøgletal, med andre landes. I og med dollaren er en flydende valuta, kan der forekomme unøjagtigheder ved sammenligning mellem andre lande.

Til sidst er det væsentlig at påpege, at BNP opgøres i markedspriser, som betyder at det er muligt i beregninger vil blive medregnet moms og afgifter.

Dette er med til at forhøje priserne og bidrage positivt til landets BNP, hvorimod dette ikke er et udtryk for produktion, derimod nogle statslige indtægter, som er individuelle fra land til land.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu