Indledning
Krænkelseskulturen er for alle – det kræver hverken viden eller ekspertise at blande sig i debatten. Man kan tale om en krænkelseskultur, men man kan også tale om en diskussionskultur. Reklamer og andre emner bliver debatteret hidsigt på de sociale medier.
Folk elsker at debattere, og mulighederne for at blive hørt er bedre end nogensinde. Man kan, hvor som helst og når som helst, blande sig i en heftig diskussion på nettet, ovenikøbet med et publikum, der kan strække sig fra få mennesker til flere tusinde mennesker.
Mange mennesker er blevet krænket på det seneste. Over den såkaldte ”eskimo is”, den sorte H&M-dreng med ”Coolest monkey in the jugle”-trøjen, landsholdets slagsang om store patter og meget mere.
Men er der overhovedet noget at være krænket over. Eller er der blot gået sport i at sige ”Se mig jeg er krænket og som retfærdighedens stemme bør jeg gør alle opmærksom på, at jeg er krænket”. Spørgsmålet går på om det blot er en principsag i nutidens krænkelseskultur, at man skulle finde noget der krænkede én, eller om visse mennesker rent faktisk bliver krænket?
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Derudover har jeg en ide om, at mennesker der hænger, f.eks. reklamer eller en is, ud som racistiske, er de virkelige racister. ”Det er ih og åh så synd for den sorte H&M-dreng, at han skal have en abe-trøje på” og ”kan H&M da ikke selv se hvor racistisk det er?”. Men nej, det er det ikke.
Det er først racistisk, hvis en ”sort” dreng ikke kan iføre sig en trøje med en abe på uden at omverden tænker ”åh nej”, for det ville være udtryk for, at omverdenen stadig ser ham som en abe.
Selv moren til drengen, som optrådte i reklamen, gik ind i debatten med følgende modsvar: ”Jeg er moderen, og det her er et af hundredevis af stykker tøj, min søn har stået model i”.
Med dette vil jeg bare sige, stop med at lave problemer ud af noget der ikke er et problem, kom videre.
Skriv et svar