Socialdemokratiets & DF vælgergrupper og stemmeadfærd

Opgavebeskrivelse
Undersøg, i hvor høj grad synspunkterne i bilag A1 vedrørende Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis vælgergrupper og stemmeadfærd i Folketinget kan understøttes af materialet i bilag A2 (figur 1, tabel 1, figur 2, tabel 2 og tabel 3) og supplerende materiale.
Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om politiske skillelinjer.

Diskutér, hvilke fordele og ulemper der for henholdsvis Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er forbundet med at indtræde i en regering sammen.
Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A3, og du skal anvende viden om partiadfærd.

Uddrag
I bilag A3 kan man se hvor meget betydningen af idelogier har ændret sig gennem årene, nu har idelogierne ikke den samme store rolle som før i tiden. I videoen bliver der fortalt at de to partier kan blive enige om ting der ikke skal laves, altså de kan blive enige om at sige nej, hvilket kommer til at være en ulempe hvis de skal danne regering sammen.

Molins model er oplagt at inddrage Molins model for det er på denne model de to partier ligner hinanden mere og mere. I dag bliver interessefaktoren mere og mere ligegyldig fordi der bliver set mindre og mindre på ideologierne.

I dag bruges der mest opinionsfaktoren fordi man vil have popularitet i samfundet, det man vedtager, skal tages godt i mod og have god indflydelse på det danske samfund. Der bliver også brugt den parlamentariske faktor for at få flertallet i folketinget, det er her de to partier er villige til at ligge deres ideologier på hylden.

Hvis de to partier danner regering, er der tale om flest fordele, men der også ulemper. En ulempe er at de har to forskellige ideologier så hvis de dannede regering ville der omme en markant ændring i den danske politik. De to partier har meget forskellig værdipolitik og det kan komme til at påvirke om befolkningen synes det er en god ide.

En fordel kan være at de er to store partier, så længde de har hinanden, er de uafhængige af de andre partier.

Kaare Strøms model kan bruges til at vise fordele ved at de danner regering, policy seeking gælder i dette tilfælde for begge partier da det mest gælder om at få sin politik igennem.

Socialdemokratiet snakker meget om at danne regering med DF derfor rykker de sig også mere og mere mod office seeking. DF har ikke samme grad af office seeking som socialdemokratiet, DF har muligheden for at vælte den socialdemokratiske regering.

Dansk folkeparti passer bedre til vote seeking fordi de har brug for meget støtte hvis de vil opretholde den magt de har lige nu.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her