Skrivelektion | Noter International økonomi

Indholdsfortegnelse
Opgave 1
- Bliv bedre til at skrive økonomisk
- Hvordan måles ulighed (Lorenz-kurven og Gini-koefficient)
- Figur 2 : Fattigdomscirklen
- Figur 3 Acemoglu og Robinsons model om institutioner til forklaring af udvikling

Arbejdsspørgsmål
1. Forklar Acemoglu og Robinsons model om dels økonomiske og politiske institutioner til forklaring af udviklingen i et land.
2. Hvad er forskellen på henholdsvis udbuds- kontra efterspørgselsøkonomer?
3. Beskriv kort trickle-up versus trickle-Down tilgangen.
- trickle-Down
- Trickle-up
4. Beskriv de kendte udviklingsteorier/strategier. Dels de klassiske udviklingsteorier/ afhængighedsteorier samt de nyere udviklingstestrategier.
5. Hvad viser Lorenz-kurven? Hvad fortæller Gini-koefficienten os om et land?
6. Forklar hvad fattigdomscirklen viser?
7. Beskriv kort situationen i Norge kontra Niger ud fra de makroøkonomiske nøgletal.
8. Hvad viser det økologiske fodaftryk os kontra Botswana?
9. Udarbejd en analyse af den økonomiske situation i Botswana

1. runde: 1. elev (40 min.) - Udarbejd besvarelse til opgaven
2. runde: 2. elev (10 min.) – Fagbegreber
3. runde: 3. elev (10 min.) – Brug af modeller
4. runde: 4. elev (10 min.) – Struktur
5. runde: Retur til 1. elev (10 min.) - revision
6. runde: Gruppediskussion (20 min.)

Uddrag
Den vandrette akse viser den samlede befolkning. Den, der tjener mindst vil stå nederst på y-aksen, og den der tjener mest vil stå øverst. Den lodrette akse viser samfundets samlede indkomst præsenteret i en akkumuleret form.

Den blå 45- graders linje repræsenterer en fuldstændig lige indkomstfordeling, hvor alle tjener det samme. Her vil 20 pct. af befolkningen tjene 20 pct. af indkomsten. 40 pct. af befolkningen vil tjene 40 pct. osv.

Den lilla linje repræsenterer den faktiske indkomstfordeling i landet. Jo større areal mellem de to kurver, des større er uligheden.

Kurven viser, at lavindkomstgrupperne tjener en mindre andel af den totale samfundsindkomst end deres population repræsenterer.

Gini-koefficienten er den del af indkomsten som skal flyttes fra de 50 pct. rigeste til de 50 pct. fattigste for at få en fuldstændig lige indkomstfordeling.

Det betyder, at når Danmarks Gini-koefficient er 0,28, skal 28 pct. af indkomsterne i Danmark omfordeles, hvis vi skal opnå komplet lighed.

Gini-koefficienten beregnes ved at dividere arealet imellem de to kurver med hele arealet under den blå 45-graders linje.

Gini-koefficienten vil altid antage en værdi mellem 0 (perfekt indkomstlighed) og 1 (perfekt indkomstulighed). Hypotetisk betyder en Gini-koefficient på 0, at alle tjener lige meget, mens 1 udtrykker, at én persons indkomst udgør hele samfundets samlede indkomst.

De mest ulige indkomstfordelinger har typisk en Gini-koefficient i intervallet 0,50 – 0,65. De mest ulige samfund med en Gini-koefficient over 0,6 finder vi alle i Afrika syd for Sahara.

De mest lige indkomstfordelinger ses i størrelsesordenen 0,20 – 0,30 og dem finder vi i typisk i Europa. Det drejer sig både om de rige økonomier med stærke velfærdsstater og de tidligere socialistiske republikker i Østeuropa.

De fleste lande har en Gini-koefficient på mellem 0,3 og 0,5. I toppen af denne kategori finder vi Kina og USA som begge har en Gini-koefficient i spændet mellem 0,4 og 0,5.

Generelt betragtet er en Gini-koefficient 0,35 betragtet som skillelinjen mellem mere lige og mere ulige lande. Lande under 0,35 betragtes som mere lige og lande over 0,35 betragtes som mere ulige.

Gini-koefficienten siger udelukkende noget om forskellen på indkomst mellem de 50 pct. med de højeste indkomster og de 50 pct. med de laveste indkomster

men den fortæller ikke noget om det generelle velstandsniveau i landet. Et rigt land som USA med en BNP per indbygger på 65.118 US$ i markedspriser (2019) har fx en høj Gini-koefficient på 0,41

mens et land som Ukraine med en sammenligelig BNP per indbygger på 3.659 US$ har en lav Gini-koefficient på 0,25.

En tredje central udviklingsøkonomisk diskussion handler om hvilke dele af indkomstskalaen, der i første omgang skal tilgodeses

hvis der skal sættes gang i en økonomisk udvikling. Også her er der en opdeling mellem udbuds- og efterspørgselsorienterede økonomer.

Udbudsøkonomer argumenterer ofte for trickle-down. Argumentet går på, at hvis man skaber vækst og velstand hos toppen af indkomstskalaen, vil det have en positiv afsmittende effekt på den resterende befolkning.

Teoriens ophavsmand, George Gilder, fremførte i slutningen af 1970erne, at en lavere skatteprocent for de højeste indtægter giver de højeste indkomstgrupper et incitament til at investere i lønsomme projekter.

Det vil skabe flere arbejdspladser, hvilket øger de beskæftigedes indkomst og skaffer flere penge til statskassen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu