Skolegangen | DHO | 10 i Karakter

Indledning
Skolegangen er noget af det vigtigste i livet. ”Den sorte skole” og ”skolen for livet” er eksempler på vidt forskellige skoler gennem tiden.

Skolens rolle i samfundet er vigtig, da den er med til at danne og forberede børn og unge på livet. Perioden 1957-73 var meget vital for Danmark

det var bl.a. i denne periode Det senmorderne samfund stille begyndte, hvilket var med til at skabe det samfund vi kender i dag, blandt andet måden vi lever og går i skole på.

Jeg vil i denne tværfaglige opgave undersøge, hvordan skolesystemet afspejler den tid og det samfund, som det er en del af.

Det vil jeg gøre ved at redegøre for skolens rolle i samfundet i forhold til økonomiske, politiske og kulturelle udviklingslinjer i perioden 1957-73, hvor jeg vil komme ind på de vigtigste begivenheder.

Jeg vil i den historiefaglige analyse bruge kildekritisk metode, hvor jeg i den danskfaglige analyse vil gøre mere brug af den nykritisk og den komparative metode.

Jeg vil analysere artiklen om Karen Syberg, som spillede en stor rolle i ungdomsoprøret, specielt for kvinder.

Jeg vil også komme med en analyse af ”Det Forsømte Forår” af Hans Scherfig fra 1940 og ”Gymnasielærer Pedersens beretning om den store politiske vækkelse som har hjemsøgt vort land” af Dag Solstad fra 1983

her vil jeg have specielt meget fokus på lærer-elev forholdet, og jeg vil vise de forskellige differentierer. Dag Solstads tekst har jeg valgt at forkorte titlen til ”Gymnasielærer Pedersen”.

Jeg vil diskutere skolens rolle i dag og perspektivere den til perioden 1957-73, hvor jeg igen har fokus på lærer-elev forholdet, men også hvad eleverne får ud af skolen og om de kan bruge det videre i livet.

Indholdsfortegnelse
Dansk-Historieopgave 2020 1
Indledning 3
Danmark i perioden 1957-73 4
- Det økonomiske boom 4
- Den nye levestil 4
Analyse 6
- Ungdomsoprøret og dets følgere 6
- Forholdet mellem læreren og eleven 8
Skolens rolle i dag 9
Konklusion 11
Litteraturliste: 12

Uddrag
Der er mange forskellige oprør i Danmark gennem perioden 1957-73, deriblandt hippierne, som prøvede nye alternative leveveje, såsom nye boligforhold, eksperimenterede med forskellige former for stoffer og tage på sommerlejr.

Et godt eksempel var Thy-lejren, som var et anderledes samfund, i lejren udviste beboerne en ny form for sammenhold og kærlighed.

I en dokumentar om Thy-lejren , ser vi at måden de lever på, er meget primitiv og der er ikke de store bekymringer.

Thy-lejren blev grundlagt på baggrund af ungdomsoprøret, som foregik op gennem 60’erne. Ungdomsoprøret var en antiautoritær strømning, som skabte en helt ny ungdomskultur.

I en artikel fra Kristeligt Dagblad, den 12. maj i 2018 skriver Bjørg Tulinius om Mihail Larsen. Mihail Larsen var en stor del af studenteroprøret, og er nu professor i idéhistorie og tilknyttet Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze.

Mihail Larsen mener at ungdomsoprøret var en nødvendighed, men at den havde mange uforudsigelige konsekvenser

Eftersom ungdomsoprøret insisterede på at få mere indflydelse generelt i samfundet, blev studenteroprøret en del af strømningen.

Formålet med studenteroprøret var at få andre undervisningsformer og mere medbestemmelse i undervisningen, hvilket også skete da Det Frie Gymnasie blev oprettet.

Der er ingen tvivl om, at vi er langt bagud i pensummet. Men så er spørgsmålet om det, vi har lært, ikke sidder bedre fast? Vi har jo lært det af interesse og ved hvorfor.

Eleverne på Det Frie Gymnasium lærte ikke alt det de skulle, men de lærte det af interesse. I Det Frie Gymnasium var det op til eleverne, hvad de fik ud af undervisningen

hvilket blev udnyttet lidt af eleverne, det var sjældent at eleverne var fuldtallig til timerne og det var oftest de samme som udeblev.

En anden side af ungdomsoprøret var Rødstrømpebevægelsen. Forfatter og journalist Karen Syberg, som også var en del af ungdomsoprøret

deler sin oplevelse af ungdomsoprøret med Gitte Jørgensen, der i en artikel skriver: Utilfredsheden over det mandsdominerede samfund har både hos Karen og mange andre danske kvinder ulmet op gennem 60'erne og kulminerer nu i kølvandet på 1968

hvor de første rødstrømper springer ud. Rødstrømpebevægelsen var en kvindebevægelse, der kæmpede for lige rettigheder på arbejdsmarkedet og i hjemmet, med et specielt fokus på kvinders rettigheder.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu