Indledning
Medierne har med tiden ændret sig, og det samme har vores grænser for hvad der er okay, og hvad der ikke er. Serien John Dillermand tager små såvel som ældre seere med til et univers fyldt med barndom
og har skabt en landsdækkende mediedebat, der bygger på om programmet går for langt over stregen.
Men har DR revolutioneret børne-tv, eller har de bevist at man med komik frem for funktionalitet og formål kan påvirke børns opdragelse og opfattelse af verdenen?
Og blander DR sig i forældrenes opdragelse ved at vise en serie i stil med John Dillermand? Delte meninger har floreret på internettet
og især på DR Ramasjangs Facebookside har folk ikke været bange for at udtrykke deres holdninger, og der er både stemning for at pogrammet skal fortsætte, og for at programmet skal lukkes med det samme.
Uddrag
En anden problemstilling bliver sat i lys af lektor og kønsforsker, Christian Groes. En problemstilling der er aktuel og som, i mine øjne, er en vigtig og lærerig debat, der kan afledes ud fra hans holdning.
Han mener netop at DR fejler fordi, alle de problemer som John Dillermand står med, faktisk ikke er hans egen skyld, men derimod hans dillers.
Dette er jo faktisk et reelt problem, som har skabt en stor debat i løbet af året 2020. DR vælger jo at oversætte dette problem til små børn, der sådan set kan gå ud og skyde skylden på deres diller, når de laver børnestreger.
DR har selv haft sager omkring MeToo kørende. Ved at lave en serie i stil med John Dillermand, synes jeg at DR i høj grad lader være med at bidrage til sagen, men derimod puster til ilden.
Tidspunktet for premieren på John Dillermand er meget kontroversielt. Hvad prøver de at opnå med dette?
Prøver de at skabe en ny tid, hvor vi nemmere kan nå ind til børnene på en måde, som vi både kan grine af, men stadig lære af? I så fald kunne man godt have ventet til, at stormen havde lagt sig
Dog er Morten Skov Hansen ude og tilføje, at de med serien tager afstand fra MeToo. Serien skal holdes til børn, og fokus skal væk fra seksualiseringen. Den kommentar er jeg helt enig i.
Fokus skal væk fra seksualisering, og skal rettes ind på, hvad den var ment som – et skørt, dog lærerigt børneprogram.
Men det er jo klart, at man i en tid som 2020 må forvente modstand når man på DR lancerer et tv-program for børn, der er baseret på en mand der kan alt fordi han har verdens længste diller.
Men som artiklen selv siger, så er Morten Skov Hansen ikke overrasket over den modstand, de har fået for serien. Det er jo klart, at hvis man vil revolutionere, så møder man modstand.
Især når det er Danmarks Radio, som er licensbetalt, der vælger at gøre noget så kontroversielt. Hvor blev public service af? Set udefra kan det godt ligne, at DR har glemt hvor deres ståsted er.
Hvis man, som Christian Groes også udtalte, havde fokus på de kvindelige kønsdele, så der netop ikke kun var en lang, magisk diller på tv-skærmene i husene, men så var begge køn præsenteret, og ingen ville føle sig overset.
Skriv et svar