Sildig opvaagnen | Analyse | St. St. Blicher

Indledning
Novellen gør op med tidens Biedermeierkultur som, er karakteriseret ved småborgerlig idyl, materialisme, tryghed, harmoni og hjemlig hygge.

Han går bag om idyllen, facaderne og tabuerne og ser konflikterne der ligger bag. Novellens homodiegetiske jegfortæller er præsten Wilhelm, der i nedskrivningsøjeblikket beretter om begivenheder, der er forløbet over mere end 25 år.

Således hører vi, at der omkring 5 år forinden er sket en tragisk hændelse i provinsbyen R*. Byens læge har skudt sig, tilsyneladende i et delirium.

Dog er bagrunden for dette selvmord meget dramatisk, og Wilhelm forklarer, hvordan Doktorens kone Elise er skyld i tragedien.

Nu ønsker Wilhelm at gøre op med rygter og fortælle sandheden med det formål, at der kan drages en vigtig kristen lære af disse ulykkelige begivenheder.

Det er netop disse tematikker, der behandles i Novellen "Sildig opvaagnen" som er skrevet af St. St. Blicher i 1828.

Indholdsfortegnelse
Indledning:
Analyse/fortolkningen:
Sammenfattende fortolkning/perspektivering:

Uddrag
Doctorens og Lieutenantens boede Huus om Huus med hverandre; ”jeg ligeoverfor den Første. Med Hensyn hertil kaldte vi mellem os selv vort lille sluttede Selskab Triangelen; L* var den rette Vinkel, H* den spidse Vinkel L. H. C., jeg den anden ditto H. C. L.”

Det sociale miljø er på samme måde kendetegnet af provinsbyens snævre rammer og borgerskabets værdier. I mindre byer holder man øje med hinanden, men man gør det på en diskret måde.

Som Wilhelm siger til sin kone: “vogt Dig for at mistænke Nogen!” Det handler om at bevare den pæne facade, men når man lever så tæt på hinanden som de tre familier i novellen, ser man indimellem noget, man ikke skulle have set.

“Sildig Opvaagnen” er komponeret som en rammefortælling. Det betyder, at vi starter og slutter det samme sted uden for selve handlingsforløbet, nemlig i fortællingens ramme eller indramning.

I den lange midterdel hører vi om de begivenheder, der fører frem til Dr. L*s selvmord og dermed også det lidt senere tidspunkt, hvor Wilhelm fortæller historien.

Selvmordet og det efterfølgende fortælletidspunkt bliver dermed rammen om historien. Det gør, at vi i første omgang bliver særligt opmærksomme på Dr. L*s selvmord og det chok, som selvmordet skaber blandt lægens familie, venner og bekendte, især fortælleren.

Det kommer umiddelbart til at virke som den afgørende begivenhed i handlingsforløbet. Men da først Wilhelm springer ind i selve historien, og vi hører om baggrunden for selvmordet, bliver fortællingen om Elise det centrale i novellen.

Døden har en årsag, og det er ifølge Wilhelm Elises utroskab. Det er derfor hende og de følelser, hun vækker i mændene omkring sig, som novellen egentlig handler om.

Det peger fortælleren på i de allerførste linjer: ”Jeg mindes ikke noget Dødsfald, der har vakt større Sensation, end min mangeaarige Ven Doctor L*s i R*.

Man standsede hverandre paa Gaden, Man foer omkring fra eet Huus til et Andet med de Spørgsmaal: »Har De hørt det? veed De det? hvad mon var Aarsagen? mon han har gjort det i Vildelse?”.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu